Tiden løber afsted med os. Raske fjed er ikke tilstrækkeligt til at forklare, hvor stærkt det går, men vi halser bagefter og pludselig stopper vi op, kigger på hinanden og pakker bilen. Det giver ingen mening med tanke på manglen på både jule-mad og -gaver, men der skal ikke lang betænkningstid til, inden vi sidder i bilen alle tre. På bagsædet står familiens kronjuvel; Kenneths glögg-essens. Vi er på jule-mission.
Lørdag morgen meget tidligt kører vi sydover på E45. Der er stadig så mørkt, at jeg ikke kan strikke, men må underholde de andre med morgensang i stedet. Det er de ikke ubetinget tilfredse med, så jeg tror, at solopgangen og dermed lyset er velkommen, så jeg kan finde strikketøjet frem.
Inden middag rammer vi hovedstaden. Vi kører til Valby, pakker ud og sætter af, inden vi tager ind til byen, hvor de tilbringer de næste mange timer med at trave strøget tyndt.
Vi spiser frokost i tiltagende mørke, mens regnen trommer på ruden i arrig december-rasen. Der er lunt og godt, hvor vi sidder og maden smager, så vi alle tre smiler saligt. Julefreden sænker sig, mens vi sidder der.
Bagefter går vi ud i byen. Vi vil hen og ønske glædelig jul til tante Minni. Vi kommer til en lukket butik og er grædefærdige, for vi ville så gerne og det er år siden, vi sidst har været i byen, så det var bare én af de ting, vi havde glædet os til. Vi forlader slukørede butikken og drejer om hjørnet. Ti meter henne ad gaden løber vi ind i hende, for jule-mirakler findes. Det er de bedste kram, jeg har fået i årevis, jeg får lige der på hjørnet af Gammel Mønt og Grønnegade.
Bagefter går turen igen til Valby, hvor vi tilbringer en skøn aften hos Annemette og Heidi og ikke mindst Irma, den lille, frække springbønne, som elsker Kenneth, fordi han orker at blive ved og blive ved…
Vi spiser os en mavepine til i skøn grydesteg, bashed potatoes samt sovs i fornuftige mængder og bagefter drikker vi Kenneths fantastiske glögg til en solid portion risalamande. Mandelgaven tilfalder Oline, som går julen i møde med en anseelig mængde lakridspiber.
Vi tilbringer natten på Frederiksberg…
Søndag morgen tager vi forbi Valby for at hente både bil og bagage og herefter går turen til Farum, hvor vi får ønsket glædelig jul til svigermor. Det er bare SÅ dejligt at være omkring hende. Vi drikker kaffe og hygger nogle timer, inden vi må vende bilen mod Jylland, for der venter jo en mandag med åbent i butikken og personale, der gerne vil lukkes ind.
Turen hjem er lang og sej, for det styrt-regner hele vejen, men vi lander hjemme tidsnok til, at vi når at vende verden rigtigt, inden vækkeuret ringer og mandag er i gang.
… måske var vi tossede, da vi kørte mod øst i stedet for at bruge tiden på at blive klar til julen, men vi ved, at vi valgte rigtigt. Vi fik gjort det, vi gerne ville og vi fik fornyet energi. Sådan skal det være :-)
14 kommentarer
Pernille
26. december 2014 at 16:04Tosset er tit det helt rigtige :)
Hanne
24. december 2014 at 08:25de bedste ture er de spontane :) Glædelig jul til dig og dine
Tina - omme i London
24. december 2014 at 00:28Jeg synes I gjorde det absolut rigtige, familiebesoeg er saa meget bedre end julegaver og pebernoedder. :)
Hanne Mark
23. december 2014 at 09:17Hej LiseLotte. Bilture i mørke er ingen hindring for at strikke ???? Anskaf dig en pandelampe og tag den om halsen….så kører det. Og nej det generer ikke chaufføren ????. Jeg strikker hver gang vi kører frem og tilbage til vores sommerhus ved Vesterhavet ???? rigtig glædelig Jul til alle jer på Garnudsalg og godt Nytår ???? julehilsen fra Hanne
Vibeke Larsen
23. december 2014 at 06:13Nogle gange skal man bare følge sin mavefornemmelse – resten skal vi nok nå.
Glædelig jul og godt nytår
Vibeke Larsen
Liselotte
23. december 2014 at 00:21Jeg er helt sikker på, at vi får den dejligste jul både med og uden pebernødder :-)
Birthe
22. december 2014 at 22:52Det er jo lige præcis det, julen handler om. Rigtig glædelig jul til Jer alle.
Madam Sand
22. december 2014 at 16:13Og ved du hvad Liselotte – det bliver jul alligevel. Alle de ting, vi mener,vi skal gøre til julen, behøver vi slet ikke. Vi skal ikke gøre mere, end vi hygger os med. Så det var fint I drog mod øst og fik ladt batterierne op.
Rita Tams
22. december 2014 at 14:15Spontane beslutninger er ofte de bedste og giver mest glæde. Jeg har en pandelygte, så jeg kan strikke i mørke. Det er min chauffør lykkelig for, så slipper hun for alle mine dumme udbrud om de øvrige bilister.
Glædelig jul til jer alle og tusind tak for alle dine dejlige beretninger.
Conny
22. december 2014 at 13:55Siger som moster Tulle, at I fik og gav den bedste gave – at låne hinanden tid og nærvær er dyrebart og kan ikke erstattes af men kun suppleres med noget i fint papir med sløjfe omkring. Skulle der ligge en nullermand i en krog eller mangle en pebernød på Tjørnevang, får I sikkert en fin jul alligevel :)
Mette Lausten
22. december 2014 at 13:24Så længe I er enige om at være tossede, så når I nok også at blive klar til juleaften :)
Mette L
Connie //Larsens Blog - Hverdagsskriblerier
22. december 2014 at 13:21Spontane indfald skal man følge – jul eller ej :-) Og I når sikkert det I skal nå alligevel … og så endda med gode oplevelser fra weekenden :-)
storytelleren
22. december 2014 at 12:55EN BESLUTNING AT LÆRE AF – tak fordi du delte den
Moster Tulle
22. december 2014 at 12:45I gjorde præcis det rigtige – fik set nogle af de mennesker i holder af – det er vel også en julegave :-)