14

Jeg strikker på tid for øjeblikket

Tirsdag er sol, gråvejr og sol igen. Det er også arbejde på kontoret. Jeg tager fotos, redigerer og retter til på siden, som lige har drillet grundigt et døgns tid. Sådan er det bare nogle gange og vi er godt serviceret, så vi ringer bare og så rettes det kuldsejlede i vater igen. Sådan da …

Ind imellem drikker jeg kaffe. Jeg har fået ny yndlings-kop. Jeg købte to. Den anden forærede jeg Lisette. Vi drikker gerne en ordentlig skudefuld kaffe ad gangen, så der skal noget til at holde os kørende og så er der jo den lille finesse, at låget indbyder til en lille, sød ved siden af og det er slet ikke så skidt endda.

Eftermiddagen byder på kaffe og honningkage. Siden er der møde og til allersidst venter sofaen og turbo-strik, for der er ting, der skal nåes.

Tirsdag

Jeg strikker på tid for øjeblikket. Ikke julegaver. Jeg er klar med de hjemmelavede. Jeg strikker, fordi jeg drømmer om at bære en blød vams på tur og så skal der altså strikkes i en fart. Jeg er godt på vej, men ved endnu ikke helt, om jeg er tilfreds med længden. Trøjen er lukket af, men ærmerne mangler og de kan komme til at betyde, at jeg forlænger trøjen. Tiden må afsløre, om jeg når at komme i mål eller må vente til juleferien med at hygge i den nye alpaca-ven, jeg er i gang med.

Jeg strikker også Skappeljakken i Kenneths lækre mohair. Kender du mon jakken? En stor, blød og vamset jakke i retriller. Den er utrolig nem at strikke, så selv de ikke-rutinerede kan være med. Den bliver vidunderlig og jeg kan slet ikke vente med at få strikket den færdig, for garnet er simpelthen helt igennem blødt og den dejligste vinter-sky er på vej.

Som du kan læse, har jeg faktisk slet ikke tid til at arbejde. Mon jeg skulle prøve at fortælle det til Kenneth? ;-)

Du vil sikkert også kunne lide