Jeg er hjemme i dag. Vi har valgt at få fiber-net. Der er ikke så meget at betænke sig på, synes vi. De muligheder for internet, vi hidtil har afprøvet, har været udmærkede, men alle i én eller anden grad langsomme, ustabile eller ramt af uheld, så vi krydser fingre for, at det her bliver den løsning, vi håber på.
De forberedende øvelser er gjort. Nu skal vi bare tilsluttes og det sker altså ved hjælp af en tekniker, som lige nu borer gennem vægge, der har stået i mere end hundrede år. Det giver stof til eftertanke, for udviklingen går stærkt. Mange af de ting, vi oplever blive virkelighed nu, var utopier i min barndom og de fleste sci-fi-romaner er forlængst overhalet indenom af virkeligheden. Min fantasi rækker ikke til at forudse, hvad jeg når at opleve i min levetid, men jeg har en mor, som voksede op i et hjem uden telefon, radio eller tv.
Jeg er selv opvokset uden computer, mobil og et utal af tv-kanaler at vælge mellem. Verden er både vokset og skrumpet helt ubegribeligt bare de sidste tyve år og Oline glemmer ind imellem, at der en tid før den online-kultur, hun er en naturlig del af.
Om et øjeblik tager vi hul på endnu et trin på en stige, vi ikke ved hvor ender. Jeg gider så godt …
13 kommentarer
Claus
13. december 2014 at 18:08Liselotte, Du og Kenneth var forudseende da i døbte Oline – der er jo kun en slåfejl mellem Oline og Online…
Tina - omme i London
11. december 2014 at 00:47Ha, jeg husker da vores gamle fjernsyn var til reperation og vi laante en nyere model af fjernsynsmanden, mens han makkede. Jeg plejede at staa for at taende fjernsynet for far, tidsnok til han kunne se nyhederne; den skulle jo lige varmes op, saa det var bedst at taende 10 minutter foer udsendelsen begyndte. Da vi laante det nye fjernsyn var jeg inde og taende i god tid og sprang ud i koekkenet til mor, for at fortaelle hende at jeg troede det var et farvefjernsyn. Hun kom ind og kiggede med og sammen forelagde vi ideen for min far, som kunne fortaelle det IKKE var et farvefjernsyn, det var bare noget nyere end vores eget og billedkvaliteten var meget bedre.
Mht fiberbredbaand, saa troede jeg da alle i DK havde det. Paa Fur har de haft det i aarevis!
Helle
10. december 2014 at 11:03Når jeg tænker på, at min mor fortalte, at da hun første gang skulle besøge mine bedsteforældre, blev hun afhentet ved stationen i hestevogn. Og så gammel er jeg altså heller ikke. Det er næsten uforståligt, hvor meget tingene har ændret sig bare i min levetid. Dejligt med lidt snefnug.
Catarina
9. december 2014 at 10:53Uha ja, det er fedt med fiber – det har vi på jobbet og jeg gad virkelig godt vi osse havde det herhjemme, men det kan desværre ikke lade sig gøre :-/
Therese
9. december 2014 at 09:31Åh, det blir dejligt med fiber.
En af Oscars største ærgelser, er at han ikke tjekkede mulighederne for fiber INDEN vi købte huset her. Vi ligger i en dum zone, så medmindre vi selv punger ud for at de trækker fiber hele vejen, kan vi ikke få det.
Nu graver de på en af stikvejene, og O overvejer at gå over og spørge om det tilfældigvis er fiber….det er lige før han ikke kan sove om natten, af spekulationer ;-)
Liselotte
9. december 2014 at 10:50Det er da bare det FEDESTE, kan jeg konstatere! Det går VILDT stærkt :-)
Lise
8. december 2014 at 13:09ja det er tankevækkende – hilsen hende der lige blev lidt forvirret over snefnug ????
Liselotte
8. december 2014 at 22:56Kan vi ikke få den ægte, må vi tage til takke med den kunstige ;-)
Pollyanna
8. december 2014 at 11:27Min far fortæller ofte om min tipoldemor, min oldemor, der kun tændte for sin radio om søndagen, hvor hun hørte den radiotransmitteret gudstjeneste! Radioen kørte på batteri, der skulle oplades og det kostede jo! Der er godt nok sket meget siden da…
Liselotte
8. december 2014 at 22:55Det er der altså… og alene i min levetid, har verden forandret sig radikalt. Hvad kan der ikke nå at ske… :-)
www.bedstesblog.dk
8. december 2014 at 11:23Det er utroligt, hvad der et sket i løbet af forholdsvis kort tid. Jeg kan stadig huske, da vi fik fjernsyn i mit barndomshjem – sort/hvid selvfølgelig. Telefon havde vi ikke. Jeg hilser udviklingen velkommen og prøver at tage noget af alt det nye til mig :-)
Liselotte
8. december 2014 at 22:53Jeg husker, da vi fik farve-tv. Det var i ’72. Det var en stor dag :-)
Catarina
9. december 2014 at 10:54Det var også det år vi fik farve TV, samme dag som OL startede… sikke en farveeksplosion det var. :-D