2

Vi øver os

Lørdag. December. Jeg trækker vejret ned i maven. Det går stærkt lige nu. Der er mange jern i ilden og fredag trækker de sidste kræfter ud af ugen, så sofaen er det eneste rigtige, når fyraftens-fløjten lyder.

I sofaen sad jeg det halve af natten. Jeg faldt i gryden med The Devil’s Hore. De sidste timer af natten, morgenen og lidt af formiddagen er tilbragt under dynen med strikketøj og morgenunderholdning i form af tv. Nu er jeg stået op til sol, kulde og ingen generende energi. Noget bider os alle i haserne uden for alvor at gide give sig til kende. Måske er det vinteren, men heldigvis er vi ligeglade og sover bare lidt mere, end vi plejer.

Lørdag

Vi arbejder denne formiddag. Vi øver os i at holde arbejdsfri weekend, men som sagt ØVER vi os. Det gik godt i sidste weekend, men der er plads til forbedring. Vi ved det godt, men det er jo sjovt, spændende og insisterende, så det er svært ikke at falde i gryden. Vi drikker kaffe, kommer vidt omkring og hygger os i det hele taget med morgenhår og lys, der finder vej ind i alle hjørner af både sind og hjem. Det er dejligt og giver overskud.

Måske eftermiddagen skal indeholde andet end arbejde. Vi kunne jo øve os lidt mere …

Du vil sikkert også kunne lide