Det omtrent værste du kan gøre ved mig på en decembermorgen er, at du antager, at du ved præcis, hvad jeg spørger om og derfor ikke lytter, men blot begynder at instruere og siden insinuere for til sidst at tale nedladende og blive ubehageligt irriteret på mig, fordi jeg insisterer på, at det du fortæller mig, ikke er det, jeg har brug for at vide.
Når du starter med og siden konsekvent fortsætter at kalde mig ved navn, mens du tror, at du på en subtil, raffineret og alligevel diskret måde fornærmer mig, har du siddet for længe i kundeservice. Når det skinner igennem, at du hader dit job og derfor er nødt til at antage helt surrealistiske klichéer i dit vokabular, er det på tide, at du får besked om, at det ikke er service, du tager dig betalt for at udføre.
Jeg er sur nu.
Fik jeg for øvrigt sagt, at jeg ikke er begejstret for DHL?
PS – det kunne have gjort det med et “jeg prøver lige at finde ud af noget og vender tilbage”…
12 kommentarer
Anette
5. december 2014 at 12:15Customer service is an attitude not a department, Mo Hardy – det er ikke alle som husker det :-)
Madam Sand
3. december 2014 at 22:06Uhhh – en dårlig start på dagen!
ingegerd
3. december 2014 at 18:19Ha, ha…netop hende den sure mokke fra DHL havde jeg i røret i mandags. Hun var SÅ øretæveindbydende.
Helle D
3. december 2014 at 13:25Allerede når jeg har siddet på hold i 45 min og ikke får besked om, hvor længe jeg mere skal forvente at have tålmodighed og derefter bliver stillet om endnu en gang og venter yderligere 15 min. er mit humør ødelagt……
Abildjyden
3. december 2014 at 12:58Jeg sidder selv i den ende hvor det at være servicemindet er et must. Dog vil jeg hellere undersøge, fremfor at affeje med floskler, at min tilbagemelding så ikke er det modtageren ønsker, så må jeg være forberedt på lidt råt for usødet. Oplever også nogle begynder at råber før jeg har taget røret. Man skal virkelig være hårdfør når man sidder i den ende jeg sidder, og ingen dårlig dage, for det smitter på den i den anden ende.
Med hensyn til fragt/post etc. vi har prøvet os frem, alt vores foregår i DK, og det er PostDanmark tro det eller ….., de yder den bedste service, til vor behov.
Håber du finder en løsning på udfordringen her i dag.
Catarina
3. december 2014 at 12:00Uha det er noget af det værste at blive udsat for og jeg tænder vildt af over det. Og hvis jeg ikke har siddet i kø, så kan jeg godt finde på at sige at jeg ringer op igen og satser på at at få en anden person i røret.
Håber resten af dagen bliver noget bedre end den er startet. :-)
Conny
3. december 2014 at 11:18Av for den da – når man primært arbejder i telefonen, er det godt at huske på, at man har to ører og kun en mund – aktiv lytning kan medføre meget godt :)
Lona
3. december 2014 at 10:26Jeg var HELT sikker på, det var TDC, du havde mødt fra morgenstunden, lige fra allerførste sætning. Men de findes jo overalt, desværre …
www.bedstesblog.dk
3. december 2014 at 09:31Uha ja, man kender typen.
Mette
3. december 2014 at 09:29Det pisser mig af, når fremmede gentager mit navn igen og igen – uanset om jeg er tilfreds med servicen eller ej – det må være noget de har lært på et eller andet kursus :-/
Håber resten af din onsdag bliver med smil på :-)
Tine Fuks
3. december 2014 at 09:24Uh kender fornemmelsen…. Vi har bestil nyt tv. Leverandøren ringede i mandags og fortalte, det ville komme i går, så vi skulle være hjemme mellem 8 og 16. De ville dog ringe 1 time før. Da klokken nærmede sig 16 og tv’et ikke var kommet, ringede vi til firmaet. Samtidigt ringede fragtmanden på. Han afleverede en lille bitte papkasse…… Han havde ikke noget tv med – kun det hdmi kabel, vi også havde bestilt. Der var lidt snak frem og tilbage om, hvor tv’et var, men ingen kunne sige det. Firmaet kunne kun sige, at enten tv’et eller vægophænget måske ville komme i dag….. Her til morgen ringer den søde fragtmand så for st fortælle, at han både har fundet tv og ophæng og at kommer med det i eftermiddag. Det var da sødt af ham. Han kunne godt mærke skuffelsen i går!!!
Karin
3. december 2014 at 09:19Det er du ikke alene om at blive sur over, jeg bliver det også, så er det vist på tide de findet et andet arbejde. Man skal være servicemindet når man sidder i en servicefunktion, basta bum. Og forsat god dag til dig. :-)