6

Eftermiddagsmørke eller søndagsglimt

Eftermiddagsmørke

Eftermiddagsmørke

Eftermiddagsmørke

Søndag er æblekage i ovnen og tidligt eftermiddagsmørke. Måske er det lidt sent med den kage, men vi har sovet længe, ikke gidet at stå op og siden brugt den resterende del af lyset til en længe tiltrængt rengøring. Siden har vi fyldt køkkenet med alverdens ting og sager, for sådan går det gerne. Vi er nogle, der bare laver det rene ingenting som i at spise æbler og drikke iskold cola. Andre skriver opgave og andre igen surfer, får idéer, der skal deles og nyder fridagen, som man skal.

Vores hverdage er travle. Vores weekender flyder sammen med hverdagene, så de er også travle. Vi arbejder døgnet rundt. Vi kan lide det og vi synes, at det er utrolig sjovt og derfor er det ikke noget, vi tænker over, men vi har nu alligevel givet hinanden et løfte. Indtil årsskiftet skal vi holde hinanden op på, at der ikke er spor af arbejde i weekenderne. Måske kan vi holde det. Måske kan vi ikke, men så er det ikke hovedløs gerning, men velovervejet og besluttet, at det er sådan.

Denne weekend er det næste lykkedes for os. Det er ret godt gået, når jeg selv skal sige det og det har givet luft til at at gøre alt det, som gør et hyggeligt december-hjem. Vi nyder det. Meget.

 

Om lidt er vi klar til at lave ingenting og så skal der hygges med gode film, kage og søndagshår. Det er bare så meget i orden med mig ♥

Du vil sikkert også kunne lide