Det er de lokale, der har indbudt til Marché Gourmand

Danmark er gråt, vådt og på vej ind i vinteren. Godt på vej. De sidste mange dage har lys været en mangelvare og jeg kan mærke det. Jeg savner det. Jeg mangler de vitaminer og den energi, der ligger gemt i lyset. Jeg bliver lidt træt, ugidelig og faktisk også sådan en, som sover lidt længere, når chancen byder sig. Der er ikke meget at gøre ved det, men en ting kan jeg gøre. Jeg kan dykke ned i min fine samling af fotos fra året, der næsten er gået.

I bunkerne genfinder jeg masser af minder, som indeholder sol, lys og varme. Der er nok at tage af. Ude og hjemme. Der har været mange, skønne timer i år. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil dykke ned i gemmerne ind imellem, når jeg trænger til at huske, at lyset vender tilbage med fornyet kraft. Jeg skal bare vente.

På billedet ovenfor er vi midt i juli. Vi sidder i en lille, fransk landsby og hygger os med mennesker, vi ikke har mødt før og heller ikke nødvendigvis møder siden. Vi er alle kommet for at spise, drikke og snakke. Det er de lokale, der har indbudt til Marché Gourmand og vi er mange, der har taget mod tilbuddet. Vi spiser mad, de lokale har lavet. Der er forretter, hovedretter og desserter. Der er vin, øl og vand. Der er tørrede frugter, slik og nødder. Der er godt selskab.

Det var den dejligste aften. Den er god at finde frem og varme sig ved på en grå søndag i november.