De holder allesammen i kø derude. Billedet ovenfor er taget lige præcis i det – for dette tidspunkt – sjældne øjeblik, hvor der ikke er en bil at se ud gennem vinduet her fra mit kontor. De er på vej hjem. De må holde i kø nede ved krydset mellem Indkildevej og Gugvej, for de er mange. Det er kun lidt længere oppe af vejen, man kommer af motorvejen, men de er næsten hjemme.
Jeg er også næsten hjemme. Jeg lukker snart ned for i dag. En skøn, stille, men umådelig produktiv dag, hvor Kenneth og jeg har nydt den stilhed, der følger med at være de eneste på arbejde. Lige så dejligt det er at være mange, lige så skønt er det at have en ugentlig alene-dag, hvor vi når nogle af alle de ting, som kræver ro og koncentration. Den er nemmere at finde, når vi kun er to, men vi glæder os begge meget til i morgen, hvor vi er fuldtallige igen.
Jeg har brugt en del af dagen på at tage produktfotos. Der kommer snart nyt værktøj på hylderne i butikken, så det har været sjovt og fristende at stå med alle tingene og det har resulteret i en fyldt pose, når jeg skal hjem om lidt. Det hele skal jo testes, ikke? ;-)
Min aften er ærme-strik. Jeg strikker på den nye jakke. Det skulle gerne resultere i en opskrift. Jeg havde håbet, at jeg blev færdig inden fredag, men i går opdagede Githa (hun er dejlig gæst hos Garnudsalg i 4 uger), at jeg havde lavet en fejl halvt nede på en næsten færdig ryg. Jeg måtte pille op. Nu er jeg i gang igen og ryggen er færdig. Jeg mangler ærmer og en kant/krave, så der er et stykke vej endnu og jeg sætter farten ned og tillader mig vist at snuse til noget andet senere i aften. Jeg kan slet ikke lade være :-)
12 kommentarer
sidsephos
6. november 2014 at 08:54Ja, der er noget særligt ved roen og manglende “defileren forbi” af kø biler. Og den ro, som er mellem to mennesker, som kender hinanden. Godt og inderligt.
Liselotte
6. november 2014 at 12:52Ro er godt ind imellem. I går kom den tilpas :-)
mia gerdrup
5. november 2014 at 21:40spændende teknik. Jeg lærte den af kende af min storhæklende farmor, da jeg engang undrede mig over den meget lange hæklepind der lå i syskuffen ;-) Er der iøvrigt nogen af jer, der ved hvad teknikken hedder på svensk? En veninde taler om takking?
Liselotte
6. november 2014 at 12:51Nej, ikke på svensk, men sjovt er det… uanset sprog :-)
livetleker
5. november 2014 at 19:38Hakking/gafling/tunesisk hekling, – kjært barn har mange navn. Dette er en morsom teknikk. Resultatet blir et ganske tykt produkt, fast og fint i formen. Det egner seg med andre ord til jakker som skal ha litt fast form. Det går fort å hakke, og det er lett å justere formen mens man holder på. Gleder meg til å se hva du får ut av det.
Liselotte
6. november 2014 at 12:01Jeg er også spændt på at tage livtag med teknikken :-)
Cathrine
5. november 2014 at 17:22Hei LiseLotte – jeg trenger din strikkehjelp til å forstå en dansk oppskrift. Jeg strikker for tiden Tankestreg av Bente Geilsk, men forstår simpelthen ikke hva jeg skal gjøre videre….kanskje en danske kan hjelpe? :) Det står jeg skal strikke 1 rls, 74 m rib, 2 r sm, mæ, 1 rls, 64 m rett, mæ, 1 rls, 74 m rib, 2 rsm, mæ, 1 rls, 64 m ret, 2r sm, mæ.
Jeg finner ikke ut hva rls betyr? Og hva betyr mæ? Har googelt strikkeguider, men finner det ikke ut – takknemlig hvis du kan hjelpe :)
Liselotte
5. november 2014 at 17:38Kære Cathrine, du skal kontakte Bente Geil og få hjælpen af hende, for det er hendes opskrift og derfor også hende, som er allerbedst kvalificeret til at hjælpe dig :-)
Conny
5. november 2014 at 16:38Selvom strik nu også er dit arbejde, håber jeg, det stadigvæk også er fornøjelse :) Og tak fordi du ofrer dig som testkører, inden grejet overlades til os ;)
Liselotte
5. november 2014 at 17:21Det er så absolut en fornøjelse, Conny – men naturligvis et STORT offer, når jeg er NØDT TIL at teste nyt værktøj ;-)
Solvejg Bøger
5. november 2014 at 16:27Glæd dig til at hakke. Jeg lærte det i weekenden og er netop ved at montere nogle mindre puder. Ikke sidste projekt fra min side.
Liselotte
5. november 2014 at 16:29Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg er helt sikker på, at det er noget, jeg bliver vild med :-)