I dag er sådan en af de dage, hvor tiden forsvinder som sand mellem fingrene. Jeg synes kun, det er et øjeblik siden, jeg mødte. Om lidt er der fyraften. Det gør bestemt ikke noget. Jeg kom sent i seng, sov ikke så meget og kan, hvis jeg skal være helt ærlig, godt mærke det.
Hjemme venter Ingrid Marie midt på bordet. Jeg glæder mig. Jeg elsker Ingrid Marie. Jeg elsker i det hele taget æbler, men netop Ingrid Marie er en af favoritterne sammen med Cox Orange og til en kop te og et strikketøj er hun altså meget velkommen. I dag er der nemlig tid til at lave ingenting. Tid til at sidde og hygge, snakke og strikke.
I aften er der nem aftensmad. Restemad er noget af det bedste, fordi det giver en skøn ro, som forplanter sig til hele familien. Mandag er en nem mad-dag. Det er i orden med mig.
5 kommentarer
Pernille
16. november 2014 at 01:08Det er en skøn kop :)
miafolkmann
4. november 2014 at 08:46Ingrid Marie tager sig godt ud på dit bord… og ja uhm, smager så godt! :-)
Tina Nymann
4. november 2014 at 07:28Sådan en dag havde jeg også i går – altså med æbler og nem aftensmad;-)
I dag bliver med et spændende møde og lidt arbejde ved siden af….
Catarina
3. november 2014 at 20:18Ingrid Marie er også en af favoritterne her i huset. :-)
Rikke
3. november 2014 at 16:06Sådanne nemme mad dage med rester er altid dejlige. Du har ret de giver en dejlig ro i familien. God eftermiddag.