Lørdag er november

Nogen lørdage er ekstra dejlige. Sådan en lørdag har jeg i dag. Udsigt til smuk november-sol udenfor mit vindue og en ny idé på pindene. Jeg strikker på en model strikket af nyt, tykt garn, så det går stærkt, men selvfølgelig ikke stærkt nok. Jeg har travlt. Jeg vil jo så gerne, at vi kan tilbyde endnu en opskrift.

Jeg eksperimenterer med udformningen af lommer, for det skal den have, den nye frakke. Jeg har været langt omkring for at finde et strukturmønster, jeg syntes kunne bære det tykke garn. Jeg fandt det i går. Jeg er meget tilfreds. Mens jeg strikker videre på det første forstykke, er jeg allerede i gang med at fundere over forkanter. Jeg tror, at jeg har en idé, men der er god tid og lang veje endnu, inden det er den, jeg skal i gang med.

Jeg nyder en lørdag, som udelukkende indeholder en enkelt aftale om at agere chauffør for mor. Jeg er bevidst om, at disse planløse weekender er nødvendige for min sjæl. Jeg lader op i mit tempo. Det skal jeg lige nu, hvor overskud er en mangelvare og november banker på. Jeg hader november. Det ligner heldigvis ikke november, når jeg kigger ud af vinduet. Det er godt.

Min tro følgesvend, sorgen, vokser fortløbende ind gennem november. Derfor er det godt med solskin, lys og stille væren. Det er godt for sjæl og hjerte at være i selskab med kærlige mennesker. Det er rigtigt at mærke efter og lade dagsformen bestemme.

Jeg kigger på billedet af Alexander. Jeg tænder lys. Jeg fælder en tåre, for dem løber jeg aldrig tør for, men så kommer Oline ind af døren. Ung, smuk og glad står hun midt i køkkenet og er klar til at tage livtag med verden. Hun fortæller, breder glade ord ud i rummet og fylder det med glæde. Der er så utrolig meget at være taknemmelig for. Min smukke datter og min fantastiske søn ♥

Må din lørdag blive helt igennem tilpas :-)