Mens efteråret insisterer på smukke farver og flagrende blade, sidder jeg og bruger lidt tid på at lykkes. Jeg har skiftet tema på bloggen. Faktisk er jeg endt i det første, jeg lagde ud med, da jeg lagde bloggen om. I første omgang var jeg ikke tilfreds, så jeg fandt et andet, jeg har været glad for, men det vil absolut ikke fungere sammen med de regler, der er i det ellers meget rummelige hus, jeg og bloggen bor i. Arkiv- og bladre-funktionen har aldrig fungeret og der er forsøgt alt muligt, så til sidst kapitulerede jeg og gik i gang med at arbejde med dette tema.
Jeg ved ingenting om koder og php er en by i Rusland for mig, men jeg er stædig helt ud i det ekstreme, når det gælder det grafiske udtryk, jeg vil have og det er netop det, der bærer mig gennem alle de forsøg og grå hår, jeg får undervejs mod et resultat, jeg kan lide.
Lige nu leger jeg fortsat med de muligheder, det nye tema giver. Jeg håber, at du bærer over med mig, så længe det varer :-)
God og mild torsdag derude ♥
14 kommentarer
Connie // Larsens Blog
30. oktober 2014 at 15:35Jeg havde det lidt ligesom dig, da jeg for lidt over en måned siden skiftede platform for min blog – til eget domæne og WordPress. Jeg havde faktisk to blogs der skulle flyttes, designes osv. osv. Jeg sad i 6-7 timer hver dag efter fyraften i en lille uges tid … stædighed er nemlig også mit kendetegn, og jeg nægtede at give op. Så jeg har også forsøgt at sætte mig ind i php kodning, og alle de andre ting det medfører, når man lige pludselig beslutter sig til at starte “forfra”. Jeg købte mit tema, så erder er mulighed for at tilpasse det hele som jeg vil have det :-) Rigtig god fornøjelse – det er skønt når det lykkes! Især når man ikke er IT-uddannet ;-)
Liselotte
30. oktober 2014 at 15:45Jeg har gjort det samme, Connie. Denne gang har jeg købt et tema, som kan skrues på uden det store besvær, jeg plejer at have, når jeg skal rette til, som jeg gerne vil have det, men derfor kræver det alligevel tungen lige i munden :-)
Kirsten
30. oktober 2014 at 15:28Det ser godt ud! Hvad er det for et tema?
Liselotte
30. oktober 2014 at 15:49Det hedder Hemlock, men der findes så utroligt mange flotte og ikke mindst gratis temaer, hvis man ikke lige orker at skulle tilrette selv :-)
Mariane
30. oktober 2014 at 14:55Hvad du ellers finder på er det et godt stykke arbejde du udfører… Jeg laver hjemmesider og blogge – og jeg kan se at der ingen grund til at fortvivle (hvis du skulle gøre dette) men være stolt over det du har lavet..
Venlig hilsen
Mariane
Liselotte
30. oktober 2014 at 15:43Tak skal du have, Mariane
Ane Dybdahl
30. oktober 2014 at 14:54Dine indlæg er altid noget af det første, jeg læser, når jeg åbner min mail-boks. Synes, dine billeder er fantastiske – uanset om du fotograferer vandpytter, strik eller efterår. :-)
Liselotte
30. oktober 2014 at 15:41Tak for de fine ord, Ane :-)
Signe
30. oktober 2014 at 14:22Jeg følger meget med i din blog for tiden. Det nye tema ser virkelig godt ud! Men bladrefunktionen er meget savnet, så jeg krydser fingre for at det snart flasker sig :)
Liselotte
30. oktober 2014 at 15:47Okkedog… det er jo netop det, det gør! Flasker sig med bladre-funktionen. Det er jo derfor, jeg er i gang for tredje gang med at skifte :-)
Tina Nymann
30. oktober 2014 at 12:23Alles okay – kender det fra mig selv;-)
Liselotte
30. oktober 2014 at 12:36Den slags har det jo med at lønne sig, Tina :-)
eva_o
30. oktober 2014 at 12:17Bærer selvfølgelig over – uden problemer! :-) Må din vedholdenhed belønnes til sidst… :-)
God torsdag til dig!
Liselotte
30. oktober 2014 at 12:34Det ser ud til, at jeg bliver glad, så jo… det er i orden at være lidt stædig ind imellem ,-)