10

Jeg har fået en ny bedste ven

På arbejde i Garnudsalg

Jeg har fået eget kontor. Egentlig har jeg haft det længe og det er faktisk ikke kun mit, men et jeg deler med Kenneth og Lisette. Det er nu mest mig, der sidder her og jeg hygger mig sagtens alene, men ind imellem bliver her lidt stille. Så trækker jeg ud i det store lokale og sætter mig ved det lange bord midt i alting.

Nogen gange kan jeg sagtens, men det sker, at jeg har brug for roen, for at kunne koncentrere mig. Så sidder jeg alene nede bag alting og arbejder. Jeg spiser frokost i godt selskab og jeg kan altid rejse mig og gå ud og hente kaffe, spise et æble og snakke lidt, så jeg er på ingen måde afskåret fra noget som helst.

Jeg har fået en ny bedste ven. Min lille aMove fra KREAFUNK giver mig fed musik fra morgen til aften og den fylder så absolut ingenting. Jeg smider den i tasken, når jeg tager hjemmefra og sætter den på bordet, hvor jeg når frem. Lyden er imponerende god selv når jeg danser og derfor skruer en smule op. Det dur bare!

På arbejde i Garnudsalg

Sam Smith

Jeg lytter til forskelligt. Dage er forskellige og sådan er min musiksmag det også. I dag er Sam Smith lydtapet, mens jeg arbejder med at få færdiggjort de opskrifter, vi skal have sendt i trykken så hurtigt som muligt. Han er slet ikke uden talent, den unge mand.

Du vil sikkert også kunne lide