Mandag fik ben at gå på

Jeg skal da lige love for, at mandag fik ben at gå på, men sådan er det jo, når man hygger og fordyber sig. I dag har jeg arbejdet med alle de fotos, jeg fik taget forleden, da jeg lokkede pigerne med ud i verden, for at fotografere strik. Et af dem er af Anne Cathrine og taget herhjemme, fordi vi til sidst måtte kapitulere og vende hjemad, så pigerne kunne få varmen. Oline lavede varm kakao, mens Anne Cathrine og jeg fik de sidste skud i kassen.

Jeg arbejder med at skabe et ens-artet udtryk på alle de nye opskrifter og det er sjovt og egentlig ikke særlig vanskeligt. Jeg ved godt, hvor jeg vil hen.

Vores mål, når vi designer strik-modeller, er at få skabt opskrifter, som afspejler tidens trend, men med øje for, at du skal have mulighed for selv at lege videre, udvikle og gøre dem til dine egne, hvis du har lyst til det. Opskrifterne skal være let-tilgængelige og sværhedsgraden vil være tydeligt angivet, så du ikke overraskes undervejs.

Det er spændende og sjovt arbejde og vi griner meget, tegner mere og samler idéer til nye og sjove modeller. Allermest glæder vi os til, at vi kan løfte sløret for dem. Nu er jeg da i det mindste godt på vej med en skabelon til dem.

Efter arbejde tog jeg en dyb indånding og kørte ud i City Syd. Jeg havde lovet Oline at hente kontaktlinser. Jeg manglede selv lidt til rynkerne og så var der altså lige en overraskelse til mor, jeg skulle hente derude også. Jeg glæder mig sådan til at give hende den.

For en times tid siden smed jeg træ på bålet under en gullasch. Huset dufter skønt af vinter-mad og Kenneth proklamerede for et øjeblik siden, at han glæder sig til maden. Jeg forstår ham. Her dufter eventyrligt godt. Mmmm …