25

Nå, men så Toscana da…

Toscana

Toscana

Toscana

Toscana

Antipasto

Toscana

Abrikoser

Toscana

Nå, men vi kan da også bare sige, at vi tager en smut til Toscana

Vi var i Toscana for et par år siden. Det var en gentagelse af en skøn ferie for mange år siden. Det blev også denne gang en succes, hvis vi ser bort fra, at bilen brød sammen og vi var fanget ugens første halvdel for enden af en meget lang grusvej langt ude på landet. Til gengæld for at være strandet, fik vi idyl, sjæleplejende stilhed og en værtsfamilie, som ingen grænser kendte for at gøre vores ophold fantastisk.

Forude venter et gensyn med regionen, som er meget velkommen.

Vi skal arbejde, men omgivelserne er ikke specielt grimme og er der noget, jeg længe har drømt om, er det at se Toscana iklædt efterår. Vi lægger planer. Jeg kan lide det. Vi skal besøge fabrikker. Vi skal konsolidere allerede gode aftaler med mennesker, der er både sjove og charmerende. Vi skal besøge både gamle og potentielt nye leverandører og tænk engang, at det er lige der, det sner.

 

Vi prøver at gøre turen hyggelig og rar, selvom det er en forretningsrejse. Vi har allerede nu et tæt-pakket program, men derfor kan man jo netop også bruge tid på at overveje, om det er storbyen, der skal lægge ryg til timerne uden møder eller det i virkeligheden er et lille B&B ude på landet, der vil gøre sjælen bedst rustet. Jeg tror det sidste eller alternativt et kompromis, som måske indeholder hotel i en mindre by med et lille torv med café med god kaffe.

Vi skal først af sted om en måneds tid. Der er god tid, men jeg glæder mig allerede…

– Toscana, here I come.

Du vil sikkert også kunne lide