Stik mig et bjergpas

Nogen dage er den mere påtrængende end andre. I dag er den insisterende. Jeg har udlængsel. Eventyrlyst driver mig til at kigge på forholdsvis fornuftige alternativer til de bjerg-drømme, der længe har stået og banket på. Endda med ben, der slet ikke lader mig fungere i bjerge, er jeg ikke til at tale til fornuft. Jeg drømmer. Både i vågen og sovende tilstand er Alperne en del af den kulisse, jeg fungerer i.

I nat var Kenneth og jeg stukket af. Turen havde ført os ned gennem Alperne og ind til en lille, smuk bjerg-sø, hvor vi havde installeret os på et fint, gammelt og meget smukt kur-hotel. Her vidste kun vores nærmeste, at vi var.

Vi gik lange ture i og omkring bjergene. Vi læste gode bøger, spiste vidunderlige og rigelige middage. Vi tog en lur, når det var påkrævet. Vi gjorde lige akkurat, hvad vi havde lyst til. Ikke i mange dage. Bare tilpas. Bagefter kørte vi hjem gennem smukke bjergpas, mens vi planlagde næste tur ned gennem Europa.

Min udlængsel er ikke blevet mindre.