28

Så gik der lige en uge med den idé

Udvidelse

På fotoet ovenfor er vi lige startet med at rydde ud og flytte bagerst i butikkens højre hjørne. Nu er der åbnet op ned gennem hele arealet.

Ugens sidste halvdel krævede næsten overmenneskelige kræfter. Kenneth fik en idé. Vi skulle udvide butikken med yderligere 50 m² og hans argumenter var i orden. I tidslommer om fredagen står vi tæt, som sild i tønde. Fantasien rakte ikke til at tro, at det nogensinde skulle ske, for butikken var allerede mere end 150 m², men ikke desto mindre er det virkeligheden, så vi tog fat fra en ende og begyndte at tømme lager-reoler, flytte i kælderen og indrette de nye kvadratmeter.

Det hele skulle stå sin prøve i går og det var en rigtig god idé, skulle det vise sig. Nu fik kunderne igen fornemmelsen af lys og luft. Der var igen plads til at komme til kaffe og te, når de behov skulle opstå og det lange egetræs-bord kunne igen fungere som det hyggelige hjørne, der skulle indbyde til inspiration, snak og grin, som vi ønsker. Der var rift om stolene i går.

Lørdag formiddag med kaffe

Mariajakken skal monteres

Lørdag formiddag er endelig tid til strik, kaffe og langsommelighed. Jeg har sovet længe. Jeg trængte. Nu er jeg oppe og i gang med den anden kop kaffe. Jeg nyder at sidde ved spisebordet og lytte til Mads & Monopolet, mens jeg overvejer, om det ikke bare er at starte fra en ende, når jeg om lidt skal have monteret min Mariajakke #2.

Jeg håber stille, at den bliver så lækker, at Oline ikke kan lade den være, men vi får se. Altså når jeg lige får taget mig sammen. Om lidt …

God lørdag derude ♥

Du vil sikkert også kunne lide