4

Mandag morgen er …

Hverdag

Mandag morgen var mørk som natten, da jeg stod op. Jeg drømte. Vildt og voldsomt var jeg til stede i en verden, jeg kun delvist kendte, da jeg vågnede med et sæt og opdagede, at alting i virkeligheden ikke havde forandret sig det mindste.

Nu drikker jeg kaffe efter morgenens brusebad. Det lysner udenfor. Jeg kan se konturerne af en dejlig dag og starten på en uge med gode aftaler på programmet.

I morgen er der strikkecafé. Vi skal for anden gang mødes med en stor flok glade, sjove og flittige strikkere og vi synes, at det er sjovt, Lisette og jeg. Jeg skal til frisøren. Jeg havde lovet Oline, at vi skulle følges og med start på AAU, har det været svært at få en aftale passet ind. Nu er det lykkes. Jeg glæder mig. Jeg skal mødes med et menneske, jeg holder meget af og ser alt for sjældent og sidst på ugen ankommer Heidi, Annemette og lille Irma, som er nyeste familiemedlem og for øvrigt en Welsh Terrier så alt i alt er der altså lagt i kakkelovnen til en skøn uge med masser af dejlige aftaler og skønne mennesker.

Mandag er slet ikke så tosset med sådan en udsigt :-)

Må din mandag blive med sigtekornet pegende i retning af det gode grin, de smukke hjerter og en kop kærlighed :-)

Du vil sikkert også kunne lide