Så fløj tre dage forbi med lynets hast og jeg halsede bagefter, så ingen skal være i tvivl om, at weekenden er mere end velkommen. Jeg trænger i den grad til den.
Jeg er landet i en lørdag formiddag, der endnu ikke har indeholdt kaffe, men til gengæld er flankeret af Mads & Monopolet, langsom start og færdig strik, som er blevet foreviget på en efterårs-ramt terrasse med bare ben og tæer, Oskar dansende ved siden af og udsigt til en kop varm, frisk-brygget kaffe med mælk lige om et sekund eller to.
Jeg har fået færdiggjort 609 gram rendyrket luksus. På Fanø var jeg fuldstændig monogam. Jeg har meget begrænset strikketid for øjeblikket, så mine vaner med at starte op på flere projekter på én gang fungerer ikke, fordi jeg alt for ofte får nye og mere interessante idéer, end dem jeg startede på for nogle dage siden. Jeg skal helst være i flow, når jeg strikker. Jeg skal ikke have flere dages eller en uges pause på strikketøj, for jeg mister gejsten og interessen og starter bare op på endnu et projekt.
Jeg tager et solidt tag i nakken på mig selv for øjeblikket og tvinger mig til at strikke én ting ad gangen. På Fanø blev det til Mariajakken fra Skappelgenseren. Jeg kunne sagtens have fundet andre projekter at starte op, for jeg var sammen med en flok kvinder, som alle strikkede sjove, smukke og spændende ting, men jeg blev ved min læst. Jeg strikkede sort/hvid og jeg ved ikke en tomme.
FAKTA:
Opskrift: Mariajakken af Skappelgenseren.
Garn: Alpaca Surpreme Once i farven Antracit samt CashSilk Once i farven Nature fra Garnudsalg. Jeg har lagt CashSilk dobbelt.
Pind: 6
Garnforbrug: I alt 609 gram fordelt på 22 nøgler CashSilk og tre nøgler Alpaca Surpreme.
Ny teknik: Ingen.
Bemærkninger: Her går det stærkt og der er fremdrift nærmest minut for minut ligesom opskriften er meget nem at følge også for ikke-norsk-kyndige. Du kan sagtens finde billigere alternativer i garn, men jeg er jo så forkælet, at der er frit valg på alle hylder, så jeg gav den hele armen og det ene ben med, da jeg valgte kvaliteter :-)
Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)
26 kommentarer
Charlotte Jensen
26. marts 2018 at 00:22Hej Liselotte. Er ved at strikke Maria jakken i lækker garn fra Garnudsalg. Men vil høre dig hvordan du har strikket kanterne på den, da din ser pænere ud end i opskriften. Jeg vil også gerne sætte knapper i, så den kan lukkes.
De bedste strikke hilsner fra charlotte
Liselotte
26. marts 2018 at 10:09Det er snart 4 år siden, jeg strikkede den, så desværre husker jeg slet ikke hvad eller hvordan. Der er løbet alt for mange andre strikkeprojekter igennem mine hænder siden :-)
marianne
3. december 2014 at 12:20superflot. men man er vel nød til at have opskriften for at kunne strikke jakke. flere steder sælges opskriften kun med garn….. eller. mvh Marianne
Søndag er ... af Slagt en hellig koSlagt en hellig ko
12. oktober 2014 at 11:11[…] til radioen, surfer på nettet og nyder følelsen af sidste nye strikke-skud på stammen, endnu en Mariajakke. Denne gang helt grå, strikket i Alpaca Surpreme Once og Blackhill Højlandsuld. Jeg fik den syet […]
Henriette Vandal
2. oktober 2014 at 09:02Hej Liselotte
Super flot jakke i super flot mønster!! Jeg har tilladt mig at lade mig inspirerer og bruge mønsteret med enkelte ændringer i forbindelse med en baby-trøje. Kontrastfarven har jeg valgt at ændre for hver stribe – og pludselig har det et HELT andet udtryk!! Hvor er fantastisk hvor lidt ændringer, der skal til i garnkvalitet eller farvesammensætning, for at give et komplet andet strik. :-)
Kh Henriette
Liselotte
2. oktober 2014 at 09:12Ja, det er netop derfor, det er så sjovt at lege med strik, for du har ret. Ganske få ændringer giver noget helt nyt :-)
Karen
30. september 2014 at 10:42Tak for infoboks. Hvor er den smuk – smukkere end smuk. Bare jeg kunne strikke….
Liselotte
1. oktober 2014 at 13:18Tak Karen. Jeg er også meget glad for den :-)
Liselotte
28. september 2014 at 12:55Øh… hvorfor bestiller du det ikke bare i butikken, Lona? Er der noget, jeg overser her? Så vidt jeg kan se, er der masser ude på http://www.garnudsalg.dk, så måske jeg misforstår dig? :-)
Lona
28. september 2014 at 11:43UH!!! Nejj ! HJÆLP! Jeg blev inspireret, kopierede din idé med garnet, da du skrev om det, før Fanø. Kiggede på linket, købte dog endnu ikke opskriften, men der stod jo i linket, hvor meget garn, jeg skulle bruge, jeg talte løbelængde sammen efter at have googlet det “rigtige” garn. Og så købte jeg hos din søde Kenneth, men kun 14 nøgler! af CashSilk. DET ER JO FOR LIDT, SÅ? Har I overhovedet mere? Jeg vendte farverne om, købte koksgrå CashSilk og lys grå Alpaca (4 nøgler, havde jeg regnet mig frem til her, det er jo så OGSÅ forkert, men til den rigtige side, i det mindste). Jeg VED godt, jeg blander “elementerne”, at jeg ikke kan købe garn her, men jeg er lige lidt i panik … Så forsøger jeg mig måske med at tænke klart i morgen, og gå ad de rette kanaler, hvis det er ok med dig?
Den ser bare SÅ lækker ud, JEG VIL SÅ GERNE HA’ EN OGSÅ …
Anne
27. september 2014 at 20:59Uh, den er så lækker! Min datter har forelsket sig i den også, men må vente til min mussearm duer igen. God weekend til jer.
Liselotte
28. september 2014 at 11:16Tak og god weekend til dig – og så er denne jakke heldigvis let at strikke, men den kræver jo raske arme :-)
Charlotte
27. september 2014 at 16:24Den er jo så smuk, men er det bare mig der ikke kan finde en opskrift eller er der ikke nogle hi hi
God weekend til jer alle.
Liselotte
28. september 2014 at 11:15Prøv at kigge igen, Charlotte. Der er link nu :-)
Tina Nymann
27. september 2014 at 16:00Den ser lækker ud:-) – og egentligt klassisk. så den holder i mange år, tror jeg….
Liselotte
28. september 2014 at 10:38Det tror jeg også, at den gør, Tina :-)
Jytte Bundgaard
27. september 2014 at 14:44Skøn jakke ???? nyd nu en velfortjent weekend begge to ????
Liselotte
27. september 2014 at 15:34Tak det vil vi gøre, Jytte og i lige måde :-)
Lene
27. september 2014 at 11:13Det er vist en rigtig Liselottejakke, og billedet synes jeg viser dens blødhed. God lørdag til dig :-)
Liselotte
27. september 2014 at 15:29Den er helt tosset blød, Lene – og god lørdag til dig også :-)
Connie // Larsens Blog
27. september 2014 at 11:12Hvor ser den bare skøn og varm ud den jakke :-) … den er da lige til at hoppe i en dag som i dag:-)
Liselotte
27. september 2014 at 13:18Den er bare skøn og jeg sidder selvfølgelig og hygger mig i den lige nu :-)
Catarina
27. september 2014 at 10:49Nøj hvor ser den lækker og blød ud. :-D
Tak for den lille snak i går og ha’ en fantastisk weekend, den er fuldt fortjent med alle de kunder I havde i går. :-)
Liselotte
27. september 2014 at 13:06Den er utrolig lækker og mere end blød :-)
Ja, der var travlt i går, men jeg var glad for, at vi nåede at få hilst på hinanden. Det var dejligt at gense dig :-)
Kari Merete Auten
27. september 2014 at 10:34Herlig! ???? Nyt lørdagen… ????
Liselotte
27. september 2014 at 13:05Tak og i lige måde, Kari Merete :-)