Strikkefestival på Fanø

Fanø var smuk. Fanø var, ligesom de andre danske øer, jeg har besøgt, helt sin egen og med en charmerende og indsmigrende ro og langsommelig hvilen i sig selv. Jeg kunne lide øen og jeg er helt sikker på, at den er et fantastisk sted at være i de måneder af året, hvor vejret rimeligvis arter sig. Efterår og vinter vil jeg helst tilbringe andre steder end på Fanø, men det er måske bare mig. I hvert fald er øen skøn og et gensyn er absolut realistisk.

Vi boede i lejet sommerhus i Sønderho, en skøn, lille og meget charmerende by på sydsiden af øen. Her var en købmand, en café og vel et par eller tre små butikker, som næsten druknede i Strikkefestival, som insisterende havde indtaget de fleste rum i byen og vi var da også inde i byen og kigge. Mere end en gang. To vistnok. Vi var også i Nordby. Første gang allerede torsdag, hvor Lisette og jeg måtte hjælpes ud af Brugsen, som allerede er gået på vintertid på trods af Strikkefestival og masser af tyske turister, men hvem kunne ikke blive træt af sene åbningstider efter en lang sommer?

Vi var i Nordby med stor bazar og masser af udstillere, men intet nyt, der inspirerede og gjorde mig tændt på at komme i gang med et eller andet stykke håndarbejde. En enkelt bod udstillede hakkede modeller og jeg kan mærke, at det er et felt, jeg skal have afsøgt, men ellers blev det bare til små smagsprøver her og der og ellers det gode strikketøj, jeg havde med hjemmefra :-)

I Sønderho var også en række udstillingssteder med boder og det samme gjorde sig gældende her; masser af udstillere, men intet nyt eller inspirerende, som gjorde mig opsat på at komme hjem og prøve nyt. Mange smukke ting var der alle steder, men jeg tror, at er man så velbevandret på internettet, som jeg er, er der ikke overraskelser tilbage.

Kunstladen, som efter sigende har valgt Strikkefestival fra, er en skøn og sjov butik lige udenfor Nordby. Her fandt jeg lidt af det sjove og det skæve og her blev jeg blandt andet også efterår-ekviperet, så jeg nu er klar til de kommende måneder.

Jeg er ikke skuffet. Jeg havde ingen forventninger, så jeg er bare glad for, at jeg har prøvet at være til Strikkefestival. Det var sjovt, hyggeligt og slet ikke nær så massivt stressende, som jeg havde frygtet, men rygtet siger, at der slet ikke var det antal mennesker, der er set de forgående år.

Jeg boede i skønt sommerhus i Sønderho og det bedste var, at det var i selskab med en flok begavede, sjove og hjertevarme kvinder. Jeg har da sjældent nydt et selskab så meget, som jeg nød dette. Jeg har haft det utrolig sjovt. Jeg har grinet og grædt. Jeg har spist godt og slappet af i en grad, jeg ikke troede muligt i et selskab jeg i forvejen ikke kendte. Jeg har sådan nydt det.

Jeg har nydt det ualmindeligt pragtfulde vejr, der fandt vej til Fanø de dage, vi var på øen. Vi har færdes uden overtøj og kamp-svedende, fordi vi trods alt ikke havde taget sommertøjet med, hvilket var en stor fejl. Vi har siddet ude på terrassen og strikket i timevis midt i en varm, rund septembersol og jeg har nydt, at omgivelserne var smukke og kaniner og rådyr færdedes hjemmevant omkring huset.

Jeg har ikke været til én eneste workshop, men det kræver jo også, at man finder en, der er interessant og det lykkedes mig ikke. Jeg har ikke manglet de in-put, for jeg har været i inspirerende selskab og vi har strikket, grinet, assisteret og lært fra os i en lind strøm af grin og koncentreret insisteren.

Jeg har set de smukkeste solnedgange. Jeg har spist den dejligste mad. Jeg har været i det bedste selskab. Jeg har været til Strikkefestival på Fanø og det var herligt, for der strikkes eller hækles overalt i bybilledet. Om jeg kommer der igen? Så skulle det være for selskabet og ikke for begivenheden, tænker jeg, men jeg er altså utrolig glad for at have oplevet det hele :-)