19

Sensommerforberedelser

Jeg holder fast!

Sommeren er forlængst forsvundet ude bag horisonten. Sensommeren er på vej i samme retning, men det ser ud til, at denne uge får gen-etableret de lune, lyse og solrige sensommerdage, som jeg holder så meget af.

At det sker samtidig med, at jeg tager til Fanø, er jeg slet ikke ked af. Jeg tænker, at jeg kan pakke lettere og sjovere, når jeg ikke skal tænke på at have regn-, vind- og stormfast overtøj med i kufferten, men bare kan pakke en tynd jakke og en strikketrøje.

Apropos strikketrøje, så er der jo også strikketøjet, der skal med til de dage, hvor vi egentlig bare skal hygge, grine, snakke og strikke. Strikke, strikke og atter strikke og det er slet ikke så nemt, som det lyder. Altså at bestemme sig …

Projekt til Fanø... måskeJeg finder garn frem til forskellige projekter, jeg drømmer om at tage hul på. Ovenfor er en mulig Pels af Annette Danielsen, men der er andre farver i spil også, for jeg kan slet ikke beslutte mig. Måske ender det i en helt anden boldgade. Det kunne ligne mig, men jeg tænkte, at projektet var tilpas ukompliceret til at følges med min naturlige nysgerrighed, som fordrer, at jeg har næsen i alting og ikke kun mit eget strikketøj ;-)

Oskar venter tålmodigt på, at jeg bestemmer mig…

Oskar

Han er med på arbejde nogle dage om ugen og han er god til det. Han ligger gerne i eftermiddagssolen ude i døren og kigger ned og op af Indkildevej, mens han nyder, at der er varmt og godt indenfor. Om lidt får han fripas og tager med Kenneth hjem, mens jeg holder skansen.

I morgen håber jeg at kunne holde fri det meste af dagen, for der skal jo pakkes. Garn i taskevis og lidt bløde tekstiler. Jeg er omtrent taget af sted til Fanø. Jeg glæder mig sådan :-)

Du vil sikkert også kunne lide