FOTO: Dordogne, sommeren 2014. Man længes jo efter sol og sommer, når man er øm i hele kadaveret og stemmen efterhånden minder mest om en hvalros’ forsøg på at jage rivaler væk.
Kenneth og jeg er fortsat ikke raske. Vi hoster og sprutter, pudser næser og får røde kinder, så snart vi anstrenger os det mindste. Det forhindrer os ikke i at arbejde til alt for sent, men sådan er det bare lige nu, hvor der er så mange ting at få skubbet på plads. Når vi endelig pakker sammen, kører Kenneth ud i forskellige ærinder og jeg kører hjem til Oskar og Oline.
Jeg brygger ingefær-te og sætter klar, inden Kenneth lander herhjemme. Så starter vi hjemme-tiden med skoldhed te og snak. Det gør godt. Bagefter laver vi mad, spiser og husker på, at vi er så utrolig priviligerede og heldige, at vi har det liv, vi har. Vi laver noget, vi er passionerede omkring og som endda gør os glade i maven. Vi er sunde og raske – når vi altså ikke lige er ramt af efterårs-snue og vi har det sjovt langt de fleste dage, vi er til.
I dag møder jeg sent. Der er ting, der skal ordnes, før jeg kan tage hjemmefra, så jeg er i gang med flere af dem og resten kommer senere. Lige nu benytter jeg mig af at være hjemme og vasker tøj. Vi når intet af det praktiske lige nu, så jeg putter desperat små opgaver ind, hvor jeg kan nå det. I dag er det to gange uld-vask, jeg når. I morgen er det måske at støvsuge.
Jeg dagdrømmer, mens jeg venter. Jeg drømmer om at bage fougasse. Bløde, sprøde brød med smag af sommer, sol og Frankrig. Jeg drømmer om at sylte, konservere og koge grød og marmelade. Jeg mærker sagtens, at efteråret nærmer sig, for lyset og temperaturerne giver mig straks trang til at bygge hule og sørge for forråd.
Jeg elsker, at jeg snart kan finde al min uld frem. Jeg holder af sensommeren og ikke mindst efteråret for at give mig mulighed for at bruge uld hver dag. Hvis der findes en yndlings-tid for garderober, er efteråret min, for jeg elsker mine tykke sweatre og uldne strømper. Jeg holder af alle mine tørklæder og jeg kan lide, at der er temperaturer, der giver mig mulighed for at finde de små, lette ankelstøvler frem igen.
Jeg har bestilt nye forsyninger af de uldne strømper. Jeg har fundet tørklæder frem. Jeg har vasket min jakke. Jeg har kigget længselsfuldt efter mine støvler. Jeg elsker tiden lige nu og nej, jeg har slet ikke fået nok af skønne, solrige og lune sensommerdage. Giv mig endelig flere af dem. Jeg bærer lag-på-lag og jeg gider gerne tage af og på for flere solskinstimer. Kom med dem! Jeg elsker tiden lige nu …
Må din dag blive en af dem, hvor du husker, hvad du holder mest af lige nu og her :-)
4 kommentarer
FRØKEN LARSEN I/S
10. september 2014 at 16:38Det varmer mig indeni, når nogen skriver om at værdsætte det gode og fine i hverdagslivet og huske på at nyde det og hinanden. Ens liv og hverdag kan ændre sig på et splitsekund. Bedst som man tror, at man er en del af “de heldige” i livet, viser det sig at være ganske anderledes. Man fatter det ikke, men prøver at holde fanen højt, så længe det rækker.
Endnu en gang tak for dine gode skriv, Liselotte. Vi elsker dem.
Kh. Lene.
Mia
10. september 2014 at 14:23Jeg er SÅ enig med Gudrun :) Du skriver så levende, jeg får så mange billeder frem i mit hoved, når jeg læser med, hvilket jeg gør dagligt :)
Jeg elsker at strikke, lave mad og slappe af.. Herhjemme har vi det på arbejdsfronten ligesom dig og Kenneth. Jeg er 38, og driver 2 private daginstitutioner i København, hvor min mand er administrativ leder og jeg er pædagogisk udvikler. Jeg har dog lige været nede med stress og dermed hjemme siden 1.maj til 1.august hvor jeg startede op igen. Strikkeriet i mine hænder hjalp mig til at finde roen og sidde stille og se film og ikke mindst Arn på netflix og tv2 Fri ;) Jeg er tosset med jeres garnudsalg og håber på at komme forbi en dag mine veje fører mig til nordjylland :) Og så er jeg halv fransk, så jeg fulgte godt og grundigt med og lod mig inspirere til nyt, i din sommerferiedordogne-blog :)
Tak fordi du skriver Liselotte :)
Trine Werge
10. september 2014 at 12:47Jeg er vild med dine fortællinger om stort og småt. Nu vil jeg gå på posthuset og hente en pakke med lækkerier fra jer. God bedring til jer
Gudrun
10. september 2014 at 11:18Det er så deilig å lese dine hverdagstanker om små, store, gode og vonde hendelser. God bedring!