Sensommeren er her. Lyset er et andet og der er en knibsk påholdenhed når det kommer til varmen, men der er smukt og skønt derude. I dag skinner solen fra en absolut ikke skyfri himmel, men man skal huske at nyde selv de små øjeblikke i denne tid, hvor solen ikke nødvendigvis er en del af hverdagen.
Jeg har udlængsel. Ikke sådan for alvor, men bare i en grad, som kunne kræve en tur ud af huset. Måske er det overspring, for her trænger virkelig til en rengøring af hele huset. Måske er det en reaktion på, at jeg er vant til at komme ud og rundt i verden? Måske er det bare eventyrlyst? Det bliver sikkert til absolut ingenting, for…
Når først jeg er landet i køkkenet med kaffe, morgenhår og hyggeligt og blødt tøj, er det alligevel ikke sikkert, at jeg orker. Jeg kender mig. Jeg bliver magelig og trænger vel egentlig også til bare at være netop det. Lidt strik, Oline der bager og snakker ved køkkenbordet og Kenneth der ind imellem kommer med små, sjove bemærkninger må gerne blive hoved-ingredienser i min lørdag.
Jeg vil tænde stearinlys, finde strikketøjet frem og måske køre ned i butikken og hente det garn, jeg glemte i går. Jeg vil helt sikkert grine af, at jeg kunne gå uden det, jeg havde brugt så lang tid på at vinde op i går, men jeg orkede ikke at skulle låse mig ind, koble alarm fra og famle efter lys, da jeg var dernede sent i går aftes for at hente Olines bil. Jeg gik igen uden garn, for jeg var træt og ville alligevel ikke få strikket det mindste. I dag er en ny dag med intensiveret strikketrang, så måske jeg lige skulle tage mig sammen og køre ned forbi.
Jeg kunne jo også købe en god ost og frisk frugt på torvet, hvis jeg altså lige gad tage et bad og iklæde mig noget, der kan bære sådan et visit. Jeg kunne måske finde frisk fisk til grillen. Bagefter kunne jeg lægge vejen forbi gågaden og de små butikken i og omkring den. Jeg kunne godt. Spørgsmålet er, om jeg orker?
Måske jeg skulle spørge Kenneth, om han er frisk på en lille tur?
Må din lørdag være mindre vankelmodig og fuld af sensommersol :-)
11 kommentarer
Mette
23. august 2014 at 21:34Du får mig til at grine her fra mit sofahjørne, søde Liselotte – du skriver så vidunderligt og tager de smukkeste billeder!
Liselotte Weller
24. august 2014 at 09:24Tak Mette :-)
Liselotte Weller
23. august 2014 at 18:05Tålmodighed er en dyd, Henriette ;-) Du er kommet igennem alle portene, men det handlede bare om, at jeg ikke var derinde og havde godkendt dig endnu. Det er en dejlig lørdag vi holder os. Sådan en som tilfældighederne styrer. Dem kan jeg egentlig godt lide :-)
henriette hald
23. august 2014 at 14:57Eiii så sad man her og skrev en halv roman, og så forsvandt det hele fordi en halvblind bøv som jeg ikke ku læse den ordgåde der skal til for at bevise jeg ikke er en spammer.. ØV. Nå, men hej og jeg forkorter min hilsen til, at jeg håber du nyder en rolig lørdag. At være lærling kan være hårdt omend spændende, så vankelmodighed er helt i orden.
Kh Henriette
PS: nu bliver det spændende om jeg får lov at poste det her.. Må hellere tage de skarpe briller på HA!
henriette hald
23. august 2014 at 14:51Hej Liselotte :-) Hvor er her flot som du har indrettet bloggen nu. Store skarpe billeder giver lyst til at gå videre. Ikke at man ikke havde det før, men.. Jeg selv begyndte dagen med store planer om sylt og bagning. Endnu har jeg intet udrettet af det, gik i stå da jeg opdagede at syltede agurker kræver salt. I større mængder end jeg lige lå inde med. Sådan noget er ikke godt for min motivation, så jeg har også været vankelmodig. Surfet lidt her, siddet i haven lidt der. Kløet Holger bag øret og tilbage til sofaen igen. En frokost der endte med at være alt for kikset, igen fordi jeg mangler overblik, MEN.. det er en langsom lørdag og nu da jeg har fortalt om, hvordan jeg som pensionist kan få tiden til at gå med ingenting, vil jeg egentlig bare sige at du, som er begyndt et nyt liv helt naturligt har brug for at hvile hoved og legeme når du får fri. Det ER hård kost at være lærling.. :-)
Fortsat god lørdag og må dufte af hygge og køkkenskriverOline sprede sig hos dig.
Kh Henriette
Liselotte Weller
23. august 2014 at 13:59Jeg er ikke kommet nogen vegne endnu, men det skyldes mest af alt, at min familie vil noget sammen med mig, men de skal liiiige… så nu venter jeg på både Kenneth og Oline og det gør jeg såmænd gerne.
Olines bil ER Olines bil. Hun har købt egen, lille karet og kører nu Panda. Mon ikke den bliver standsmæssigt døbt, når de har lært hinanden lidt bedre at kende? jeg tror det. Oline ligner mig. Vi kan ikke lade være med at kalde ting ved navn, hvis vi holder af dem :-)
Conny
23. august 2014 at 12:15Det er da dejligt med sådan en lørdag, der levner plads til vægelsind:) Jeg har også brugt det meste af formiddagen til at holde sofaen varm, men nu skinner solen, så jeg kan vist lige klare en lille tur ude…. Olines bil – den, du tidligere kaldte din? ;)
Bettinna - Blomsterbloggen
23. august 2014 at 11:22Tak for endnu en fin stemning formidlet i dit skønne sprog! Men hvad betyder “Vankelmodig”? Tænker det er i retning af “vægelsindet”, men har aldrig stødt på det før. Måske det er nordjysk? eller Liselottesk?
gitte
23. august 2014 at 11:14… er absolut VILD med dit nye layout :-) Rigtig god lørdag til dig …. glæder mig til at lære hvordan lørdag kom til at se ud :-)
www.bedstesblog.dk
23. august 2014 at 10:56Nogen gange er man bare så træt, at selv små ting bliver uoverkommelige – det kendet jeg alt for godt.
Hanne
23. august 2014 at 09:58Jeg er sikker på at Kenneth er til at lokke :)
Her nydes hækletøjet med udsigt til sensommersolen og meget mørke skyer i det fjerne