Jeg strikker fortsat småt. Ind imellem alt det andet, der lige nu fylder min hverdag, bliver det til et lille stykke strik. Ikke noget stort. Kun småt. Jeg når ingen vegne, hvis det skal være til mig selv, kan jeg konstatere, men små ting når jeg i mål med.
Her har jeg strikket en lille Rilletrøje i str. 0-3 mdr. fra Lene Holme Samsøes bog Babystrik på pinde 3. Den er strikket i Blackhill Højlandsuld og vejer den beskedne 62 gram, så den har ikke kostet mere end 23 kroner at strikke + knapper. Den er strikket i farverne Havsnegl og Muldvarp.
Senere i dag vil jeg strikke videre på projekt småbørns-bukser med monstermange striber, men først en dag i butikken. Jeg glæder mig.
Rigtig god fredag til dig :-)
Trøjen er en del af projekt “Mormor-kassen”, som er kick-startet på dette års sommerferie med Anne og døtre og indledt ved, at alle vores fælles og dejlige piger valgte et stykke strik hver, de gerne ville have, når de engang blev mødre.
11 kommentarer
Janne Jacobsen
23. august 2014 at 09:33Hej Liselotte
Er jeg den eneste som ikke kan “bladre” tilbage i din blog? Uanset om jeg klikker på side 2, 1372 eller næste får jeg kun startsiden frem.
Øv, når nu der lige var et gammelt indlæg der skulle findes…..
Liselotte Weller
23. august 2014 at 13:22Nej, du er ikke den eneste. Der er en fejl, jeg ikke kan lokalisere umiddelbart, så der er kun én vej og det er at benytte dig af søgefunktionen nederst på siden :-)
Janne Jacobsen
25. august 2014 at 08:52Tak for dit svar – det vil jeg så gøre :-)
Liselotte Weller
23. august 2014 at 08:47Det er faktisk rigtig hyggeligt at strikke småt. Jeg er vild med det, men i går fik jeg altså den herligste opgave. En tidligere kollega kom ind forbi med en pose med en strikketrøje i. “Jeg har en klage”, sagde hun og begyndte at trække trøjen op af posen. Jeg var selvfølgelig bange for, at der skulle være problemer med kvaliteten på garnet, men hun sagde straks “… den er blevet for lille” og så vidste jeg jo godt, hvad klokken var slået. Nu skal der gang i børnestrikken igen :-)
Mia
22. august 2014 at 17:49Hvor er den bare fin???? Må igen lige rose din blog Liselotte! Jeg læser med hver dag, du skriver så levende og livsbekræftende at man slet ikke kan lade være… Så bliv endelig ved! God weekend her fra Christianshavn ????
Helle K.
22. august 2014 at 15:21Jeg sukker ikke efter at blive mormor/farmor endnu, men alligevel er jeg sprunget på jeres ide, så nu har jeg en kasse med et par sko og en kjole og jeg får helt sikkert noget mere i den i løbet af vinteren :) Jeg har opskriften på “din” stribede cardigan liggende sammen med nogle andre …
janeischanginghabits
22. august 2014 at 13:05Så fin en lille trøje, og med striber, jeg elsker striber:) Og en god ide at strikke lidt på forskud! Jeg er så heldig, at mine veninder føder en masse børn jeg kan strikke til, så jeg savner ikke babystrik selvom mine drenge ikke er babyer mere.
Hav en dejlig weekend.
FRØKEN LARSEN I/S
22. august 2014 at 10:19Fin i al sin enkelhed, gode farver, søde knapper…
Fin, god og sød fredag til dig.
Kh. Lene.
bedstesblog
22. august 2014 at 10:06Den trøje er virkelig sød og giver mig lyst til at strikke, selv om jeg sandt at sige ikke er ret dygtig til det :-) Men øvelse gør jo som bekendt mester.
Lene
22. august 2014 at 09:08Sikke en god ide, det er en smuk trøje og småt tøj må man da kunne blive færdig med :-) Jeg var i går sammen med kvinder, som jeg kun kender gennem vores mænds venskab som jagtkammerater. Og pludselig gik snakken om strik, og takket være at jeg læser med her hos dig, så kunne jeg rigtig være med i snakken om strik og teknikker, blandt andet opklipning af trøje ;-) Så tak fordi du deler af din hverdag med gode råd og tips, Liselotte.
Joan Rudbæk
22. august 2014 at 09:03Hvor er jeres mormor kasse en skøn ide. Jeg har i mine unge dage været udsat for en oldemor kasse, der på tilsvarende vis indeholdt små strikkede og broderedede baby ting, lavet med stor kærlighed og i håbet om, at nogle oldebørn snart ville melde deres ankomst. Hver gang min mand og jeg var på besøg i Skagen, hvor min mand stammede fra, ja så blev vi inviteret til kaffebord. Og på et tidspunkt blev jeg som hevet med ind i værelset hvor oldemorkassen stod – for at få forevist alle de lækre sager og et smukt sæt sengetøj, som jeg tænkte måtte være 1. Præmien. Jeg tror fremvisningen var et forsøg på at skynde på naturen! Måske man selv skulle overveje en slags kasse?