I går var vi på søndagstur, Kenneth og jeg. Ud på de vilde vover. Sådan føltes det, da vi måtte sænke farten til omkring 40 km/timen på motorvejen, fordi det regnede så kraftigt, at vi ikke kunne se en hånd frem for os. Det kom og gik. Regnvejret. Det var vildt og intensivt, hidsigt og insisterende og vi nåede at blive våde mere end én gang, inden søndagen var omme.
Vi skulle ned i nærheden af Thorsø. Ikke til byen, men lige udenfor. Op ad en grusvej og lidt til højre. Hunde, mennesker og et leben i en times tid og så var vi videre. Vi kørte sydpå. Ned til Silkeborg. Ind på Café Kik og spise verdens ringeste tapas, men med skøn udsigt til Gudenåen. Forude og lige henne om hjørnet ventede nogen af dem, vi elsker og så er den slags bare små krummer på livets landevej.
Vi tog turen hjemad sidst på eftermiddagen til lyden af ingenting og vores stille snak. Verden skulle vendes. Det gør vi så godt i bilen. Hjemme igen skulle Oline krammes og Oskar luftes, sofaen nydes og kræfterne samles til den uge, vi nu har taget en ordentlig bid af.
Ugen er skudt i gang. Vi halser efter …
9 kommentarer
Letten
18. august 2014 at 21:24Undskyld, men jeg har altså haft en god oplevelse på Cafè KIK.. Elsker forøvrigt Silkeborg.
Liselotte Weller
19. august 2014 at 14:31Hvorfor undskyld? Det er da godt, at du har gode erfaringer med stedet og det nuancerer da en del i stedet for, at min oplevelse står alene :-)
Silkeborg er en skøn og smuk by :-)
Letten
19. august 2014 at 16:08;-) Nå, ja selvfølgelig.
Charlotte poulsen
18. august 2014 at 19:31Jamen, har du været i Thorsø? Der bor jeg jo. Næsten – lige udenfor Thorsø på Drøsbro mejeri. Hvis du skulle vove dig forbi en anden gang, er du hjertelig velkommen til en ostehaps:-)
Liselotte Weller
19. august 2014 at 14:29Det skulle jeg da lige have vidst, for vi passerede jo ganske rigtigt mejeriet og snakkede også om, at der blev produceret skønne oste :-)
Conny
18. august 2014 at 18:09Vil også helt klart anbefale Ewald – og de har samme pæne udsigt :)
Liselotte Weller
18. august 2014 at 19:11Ja, vi fik at vide efterfølgende, at Ewald havde været et væsentligt bedre valg, men hvad pokker… ;-)
Helle D
18. august 2014 at 18:02Jamen Liselotte! – har du været i THORSØ!? LOL – der er jeg jo opvokset! Pudsigt! Næste gang I kommer på Silkeborg kanten, så gå ind til naboen Ewald i stedet!!!!! – Café KIK er bare… undskyld! Men det HAR Anne sikkert kommenteret på ;-)
Liselotte Weller
18. august 2014 at 19:07Det må da være et skønt sted at vokse op, Helle. Sikke en idyl :-)