I går løb jeg tom for ord. I går tabte en fantastisk kvinde, et hjertevarmt og helstøbt menneske, en overmåde klarsynet og intelligent samtale-partner og mit hjertes veninde kampen mod kræften.
Jeg er stadig stille og uden ord. Jeg tænder lys for hende igen i dag. Jeg sender hendes kære mange tanker.
Hun var en stjerne i mit liv. Jeg vil savne hende. Æret være hendes minde.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
19 kommentarer
Lene
18. august 2014 at 11:44Og i dag gik det op for mig, at det var Irene, der døde. Hun var så meget en del af min blogverden, og jeg er ked af det på hele hendes families vegne men også for jer, der nåede at møde Irene. Jeg elskede hendes evne til at få min hjerne til at krølle sig sammen for at forstå de skønne ordsammensætninger, hun lavede.
Dine smukke ord er så rammende.
Tina - omme I London
18. august 2014 at 00:13Tak for de paene ord Liselotte, verden bliver aldrig helt den samme uden min smukke soester.
Maria
16. august 2014 at 15:16<3 hun vil blive savnet. Et enestående menneske.
Helle
16. august 2014 at 12:35Årh – kære Liselotte.
Det gør mig så ondt at høre.
Det samme skete for mig sidste år, og det gør bare så allerhelvedes ondt !
Selv om det snart er et helt år siden, min kære døde… ja, så tænker jeg stadig dagligt på hende,
og kan stadig fælde en tåre over dét, jeg ikke nåede at sige til hende og gøre sammen med hende !
…. tænker lidt over, hvornår i alverden nogen har tænkt sig at afskaffe døden ?
I stedet for at have så travlt med at rejse til Mars og Månen…. – var det andet så ikke snart på tide ?
Jeg sender kærlige tanker til dig & din veninde og tænder et lys for jer i dag.
Kirsten
15. august 2014 at 23:48Mange virtuelle knus herfra. Har selv en der er kær, som kæmper kampen.
FRØKEN LARSEN I/S
15. august 2014 at 17:44Pis oss…undskyld altså.
Den kender jeg alt for godt. Det er som at blive amputeret.
Mange tanker til dig, Liselotte.
Kh. Lene.
Anne marie
15. august 2014 at 15:48Jeg føler med dig, det er så trist og hård at midste en man har kære.
Må dit sind fyldes med jeres glade minder og varme dig.
Diana
15. august 2014 at 15:01Jeg sagde også farvel til en kær arbejdskollega i går, som desværre tabte kampen mod kræften. Ville så gerne have været i kirken og sige et sidste farvel, men det kunne desværre ikke lade sig gøre lige i går. Tændt lys for hende, og sendte hendes børn et par kærlige tanker ????
Anne Grethe Welde Skålnes
15. august 2014 at 14:56Her ble det gåsehud over hele kroppen. Så mange tanker, har ikke ord som dekker…
Lisbeth
15. august 2014 at 14:39Sender mine kærligste tanker til dig og hendes familie <3
Helle D
15. august 2014 at 13:21Det gør mig ondt at høre!
Karina Simonsen
15. august 2014 at 12:51Hvor trist… Du får et knus i cyberspace og en stille bøn herfra.
Sus
15. august 2014 at 10:29Kære Liselotte,
Lige netop i går faldt jeg igen over dette smukke digt af Mary Elisabeth Frye.
Do not stand at my grave and weep
I am not there. I do not sleep.
I am a thousand winds that blow.
I am the diamond glints on snow.
I am the sunlight on ripened grain.
I am the gentle autumn rain.
When you awaken in the morning’s hush
I am the swift uplifting rush
Of quiet birds in circled flight.
I am the soft stars that shine at night.
Do not stand at my grave and cry;
I am not there. I did not die.
Kh
Sus
Anita dahl
15. august 2014 at 10:11Så smukt skrevet og så tragisk,er helt enig med Rita Tams.
Rita Tams
15. august 2014 at 09:47Åh hvor trist. Gid kræften selv fik kræft og døde – tænk hvor mange vi så stadig havde i vores midte.
Heidi Kjeldgaard
15. august 2014 at 08:49Sender masser af tanker til både dig og din venindes familie. ❤️❤️❤️
sole
15. august 2014 at 08:43Åh, hvor trist, kære Liselotte. Jeg sender dig masser af tanker og cyberknus?
Bolette
15. august 2014 at 08:41Tanker til dig. Jeg har selv mistet min mor til kræften en sensommerdag for længe siden, og hvert år mindes jeg og tænker, at det absolut er den smukkeste tid på året at tage afsked med livet. Kram
Anita
15. august 2014 at 08:01Det gør mig ondt at læse. Jeg håber på og beder til lindring for alle der savner.