Til højre i dette billede går to hængebug-svin, tre geder, 7 gæs og et ikke nærmere defineret antal høns. De nyder alle livet. Gederne tager på springtur, når de får chancen, svinene bliver, hvor de er. Høns og gæs er tilfredse med, at deres verden går til hegnet og er de ikke, spadserer de ud gennem det og går på opdagelse. Ingen tager notits af dem, for de finder selv vej ind igen, når aftenen falder på og ræven indleder sin jagt for overlevelse.
Her dufter af skovbund blandet med frodig grøftekant, støvet vej og ind imellem af lindeblomst, når vinden bærer duften af de blomstrende lind over marker, gennem skovlysninger og i denne retning.
Langs vejens to hjulspor ligger små, beskedne huse. Ved vejen står postkasserne. Ind imellem kommer posten kørende ned ad vejen, stopper ved hvert hus og rækker ind i postkasserne fra bilens varme forsæde, inden han fortsætter sin rute.
Det sidste hus på vejen er der, hvor jeg har tilbragt en lille måned af denne sommer. Langt ude på landet, hvor stilheden er så larmende, at man de første dage får susen for ørerne. Så langt udenfor lands lov og ret, at der er halve timer til butikkerne. Helt derude, hvor alle hilser på hinanden og ingen ankommer uset eller ubemærket. Der hvor morgenbrød er noget, du får leveret til døren og vin og honning er lokalt produceret og leveres lige så ofte, som du har lyst og behov af Serge med fuldskægget og bistaderne nede for enden af marken, hvor hestene græsser.
Det gjorde godt. Rigtig godt. Måske jeg gentager til næste år. Jeg er tosset nok til det …
12 kommentarer
Trine
11. august 2014 at 18:18Ihhh, hvor skriver du altså skønt :-) Kan helt dufte lindeblomsterne og se høns og gæs komme ud igennem hegnet og gøre landevejen til deres egen for en tid. Og se posten komme tøffende. Tak for det skønne billede du har vedhæftet og for dem du har fremkaldt på nethinden. Elsker at læse med herinde, tak fordi du gider at dele. Mange hilsner fra Trine Blair
Liselotte Weller
11. august 2014 at 18:28Selv tak for at tage dig tid til en dejlig kommentar, Trine :-)
Nina
11. august 2014 at 13:18Altså, if it ain’t broken don’t fix it :-) Det lyder virkelig som om, I har fundet jeres personlige ferieparadis, så det er da bare at nyde det alt det, I kan.
Liselotte Weller
11. august 2014 at 16:53Det gør vi også, Nina. Det er en skønt sted langt væk fra Alfarvej :-)
Dorthe
11. august 2014 at 11:01Ejjj hvor er jeg pisse misundelig over at du har fundet sådan et fedt feriested.. Jeg kunne længdes da det står i skærende kontrast til min ferie i Alanyas larm og mylder af butikker, gør det aldrig igen!
Liselotte Weller
11. august 2014 at 16:50Ja Alanya er nok et godt bud på kontrasten, Dorthe ;-)
FRØKEN LARSEN I/S
11. august 2014 at 10:11Der sker ting og sager, når man liiiige vender ryggen til et øjeblik ;0)
Spændende nyt fra din hånd, kan jeg se.
Dit Blokhusindlæg vækker i den grad minder og jeg længes til området.
Nu er der bare lige det, at en ukendt fremtid venter os – og vi troede lige……
Sådan er der så meget og vi krydser alt, hvad vi kan krydse. Dommen venter forude.
Jeg glædes ved dine indlæg og glæder mig på dine vegne over din nye og spændende arbejdsplads.
Kh. Lene.
Liselotte Weller
11. august 2014 at 16:39Kære Lene, jeg håber det allerbedste for jer.
bedstesblog
11. august 2014 at 09:40Når man har en travl hverdag er det dejligt at geare helt ned i sin ferie. Det, du beskriver, minder lidt om min fjerne barndom langt ude på landet :-)
Liselotte Weller
11. august 2014 at 16:30Det var bare så tilpas :-)
Conny
11. august 2014 at 08:37Det er jo kontrakten til hverdagen, der gør det til ferie. Jeg gad også godt sidde på sommerhusets terrasse på Øland og glo ud over natur med græssende gæs, hurtige harer og lærkesang i ørerne og med havet fem minutter væk, men det er jo bare, fordi vi trængte til sådan et afbræk :)
Liselotte Weller
11. august 2014 at 16:28Det er netop kontrasten, der før forskellen og jeg elsker nu også hverdagen, Conny :-)