Jeg har været på søndagstur. Ud i verden sammen med dem, jeg elsker. Ikke langt og ikke vildt, men kort og hyggeligt. En af de små-ture, vi holder så meget af og denne gang til endnu en kyst-by langs Vesterhavet.
Vi tog til Blokhus. Løkken må vi have en pause fra en tid. Jeg bliver alt for ked af at se den i disse år. Blokhus har jeg ikke helt samme forhold til. Den er ikke en særlig signifikant del af mit liv. Jeg cyklede til Blokhus Strand, da jeg var spæd teenager og jeg kørte derop nogle år senere, da mine herre-bekendtskaber var af den slags med egen bil, men udelukkende for stranden. Aldrig for byen. Nu kommer vi der i ny og næ, for at nyde den helt specielle stemning, der hersker i kyst-byerne langs havet, når varmen er sat ind og turister valfarter til.
I dag var byen levende og fuld af turister. Der var optræden på torvet og hunde, børn og voksne i et virvar. Der var biler allevegne og sand mellem tæerne, fordi det altid fyger op gennem byen og tager livtag med sko og sandaler.
Vi gik ind imellem i gåsegang og enedes hurtigt om, at vi hellere måtte finde et dejligt, stille hjørne, hvor vi kunne spise lidt mad, hygge med snak og lidt at drikke og ellers bare nyde hinandens selskab og kigge på verden og de, der passerede i den.
Det var en hyggelig eftermiddag og nu er vi mætte på både mennesker, mad og havluft. Det skal gøre godt med en aften i sofaen med strik, kaffe og et af de vanille-bolsjer, Oline lod sig friste af i en af Blokhus-boderne. Jeg er klar.
20 kommentarer
Liselotte Weller
11. august 2014 at 16:54Jeg nyder, at jeg har fået lidt ekstra tid, men hold nu op… som jeg er træt, når jeg kommer hjem i disse dage :-)
ilsearanti
11. august 2014 at 13:16Flot, klart og enkelt nyt look på bloggen. Jeg synes at kunne mærke, hvordan det nye job og sammenhængen i hverdagen giver fornyet energi og et nærvær, som lyser ud af dine blogindlæg … også når de handler om noget helt andet. Jeg glæder mig på dine og familiens vegne. :-)
gitte
11. august 2014 at 06:49Fedt design du har givet bloggen – og dejlige billeder :-)
Eva
11. august 2014 at 05:38Flot layout, – sådan lidt råt og Vesterhavs-agtigt…..
Liselotte Weller
10. august 2014 at 23:38Vi tænkte på jer, da vi kørte gennem rundkørslen i Hune. Mon I var hjemme eller… og så gik tiden bare i stedet for at vi havde ringet og hørt ad, men næste gang må I være der og have tid :-)
Lene
10. august 2014 at 21:37Og så var vi slet ikke hjemme i sommerhuset, det kunne have været sjovt at være stødt ind i jer i Blokhus :-)
venterpaavinblog
10. august 2014 at 20:56Av, det stjerneskud ser pragtfuldt ud – nordjylland er skøn.
– Anne
Liselotte Weller
10. august 2014 at 23:36Det er Nordjylland helt sikkert :-)
Ulla Andreasen
10. august 2014 at 20:47For nylig var jeg også en tur i Blokhus og Løkken, jeg er enig med dig det er ikke det samme, charmen af at være sommerland er væk, nu er det bare mange tøjbutikker så de kan tjene penge på turisterne. Vi endte vores tur hos Klausen`s fiskerestaurant i Hune hvor vi fik de største og bedste stjerneskud vi har fået, det skulle I prøve.
Liselotte Weller
10. august 2014 at 23:35Tiderne skifter og sådan har det egentlig altid været. Jeg er sikker på, at Løkken finder tilbage til sine rødder, men et lidt for heftigt og meget ungt natteliv har smadret byens foreløbige muligheder for at agere som badeby for en årrække, tror jeg :-(
Bettinna - Blomsterbloggen
10. august 2014 at 20:33Tak for nogle skønne stemningsbilleder fra jeres tur!
Liselotte Weller
10. august 2014 at 23:33Det er en fornøjelse at dele :-)
Sylvia
10. august 2014 at 20:16Koselige Blokhus .
Der ferierte vi i sommerhus i fjor sommer, og vi nøt den koselige byen, og stranden og restaurantene der.
Mine tenner løper i vann når jeg får se et Stjerneskud.
Grattis med nytt bloggdesign :)
Liselotte Weller
10. august 2014 at 23:33Det er en hyggelig by og en enkelt af min barndoms somre blev tilbragt oppe på campingpladsen, hvor både vi børn og mine forældre fik nye, gode venner for livet :-)
Hanne
10. august 2014 at 20:08Fedt nyt lay-out du har givet bloggen :-)
Liselotte Weller
10. august 2014 at 23:31Tak Hanne :-)
Connie // Larsens Blog
10. august 2014 at 19:43Skønt med sådanne én-dags-ture … og især når turene går til vandet :-) … og så er det skønt at komme hjem igen, smide benene op og nyde aftenen i godt selskab :-)
Ingrid Torp
10. august 2014 at 19:52Vi elsker også eendagsture. Har på det sidste været vedTorup strand 2gange. Jeg var så heldig at finde noget lækkert keramik første gang. Den ene model fortrød jeg, og den måtte byttes, derfor endnu engang. Men vi fik så også købt skønne kantareller. I dag søndag har vi været i Vorupør, også herligt sted. Om 3 uger, på min fødselsdag, skal vi til Blokhus ☺️.
Liselotte Weller
10. august 2014 at 23:30Vorupør er et af mine yndlingssteder, men helst udenfor feriesæsonen, hvor der er øde og råt :-)
Liselotte Weller
10. august 2014 at 23:29Det er så hyggeligt med sådan en lille, intens søndagsudflugt :-)