11

Min nye arbejdsplads

Garnudsalg, Indkildevej 4A, 9210 Aalborg

Garnudsalg, Indkildevej 4A, 9210 Aalborg

Min nye arbejdsplads er ikke færdig endnu, for vi mangler fortsat et skrivebord med plads til at sidde mange ved. Faktisk vil vi ikke have et skrivebord, men et stort konferencebord, som kan fungere fritstående, for vi er flere end mig, som skal sidde i ny og næ og det er både rart og hyggeligt at dele bord.

Indtil det lykkes at finde det rigtige, sidder jeg midt i butikken og arbejder. Det er hyggeligt, for på den måde er jeg en del af alt, der foregår og så har jeg skøn udsigt til farver og mennesker, som jeg kan lide det. Jeg flytter ind hver morgen med alle mine ting. Computer, kameraer og notater er en daglig følgesvend fra hjem til arbejde og jeg trives fint med at starte forfra hver morgen.

I dag arbejder jeg fra morgenstunden, men jeg venter besøg, så det er kun til de ankommer. Jeg skal have besøg af en gammel klassekammerat fra uddannelsen som tegnsprogstolk og jeg glæder mig. Jeg holder så meget af hende og i dag skal jeg hilse på både hendes mor og datter i tilgift, så der er nok, jeg kan glæde mig til.

Mon ikke det ender med en helt skøn onsdag? Jeg tror det :-)

Du vil sikkert også kunne lide