Jeg ved ikke, hvordan du har det med dufte, men jeg elsker dem og jeg forelsker mig konstant. Denne ferie har ikke været undtagelsen, for jeg har været i Sephora så mange gange, at de næsten ikke kan tælles på en hånd og det endda kun på tre uger. Der har været piger/kvinder med, som så absolut elsker make-up og slet ikke kunne se sig mætte på alle de muligheder, der bød sig til i butikken.
Jeg købte også make-up. Jeg lod mig friste. Jeg bruger stort set ingen make-up. Jeg er temmelig dårlig til at lægge make-up, for jeg har absolut ingen øvelse og kan derfor med sindsro kalde mig novice på det område, men jeg er ikke blind for det smukke i en tilpas fremhævelse af de af naturen skænkede gaver, så jeg endte med lidt eye-linere og en smule af den magiske guldstøv, som gør alting smukt og varmt.
Jeg endte også med mere end én ny duft på hylden. Sådan går det, når I efterlader mig alene med parfume og som regel har jeg også en idé om, hvad årets duft skal være, men i år var undtagelsen. Jeg havde ingen duft, jeg gerne ville teste, men jeg havde en idé om at ville teste et par af Serge Lutens’ parfumer. Jeg prøvede allerede et par stykker sidste år og en af dem kunne jeg vældig godt lide, så den skulle have en sidste godkendelse, før den fandt vej til min hylde, troede jeg…
Jeg fandt hurtigt de tre dufte, jeg kunne lide. Jeg tog en lille test-strimmel med hjem, for at finde ud af, hvilken det skulle være. Det skulle slet ikke være den, jeg i første omgang havde drømt om. Det endte med Nuit de cellophane, som dufter dejligt, blomsteragtigt og let uden at være sød eller kraftig. Bare sådan tilpas. Uhm …
Serge Lutens er flittig, så der er nok af dufte at vælge mellem, hvis du skulle få lyst: Ambre Sultan (1993), Iris Silver Mist (1994), Cuir Mauresque (1996), Un Lys (1997), Rahat Loukoum(1998), Muscs Koublai Khan (1998), Tubereuse Criminelle (1999), Douce Amere (2000), Sa Majeste la Rose (2000), A La Nuit (2000), Datura Noir(2001), Chergui (2001), Santal de Mysore (2001), Santal Blanc (2001), Chêne(2004), Fleurs de Citronnier (2004), Daim Blond (2004).
6 kommentarer
Diana Rose
4. august 2014 at 21:20Nå, nå, nå – er du sikker på, du ikke har glemt en årgang??
Duftehilsener fra Diana
Liselotte
5. august 2014 at 08:36Kommer jeg i tanke om endnu en, kommer den på listen ;-)
Anne Stange
4. august 2014 at 16:46Du er en duft-o-man, men en dejlig en af slagsen og altid mere end ok at sidde er nærheden af.
Mht dine liners og glimmer, så kunne vi jo lave et lille væddemål om, hvor længe der går, inden det er flyttet ind på en anden hylde ;-)
Liselotte
5. august 2014 at 08:35Hmmm… jeg beholder det da! Altså foreløbig… ;-)
jette
4. august 2014 at 15:32Det navn gi’r mig altså de mest underlige associationer! :-D
Liselotte
4. august 2014 at 15:39Jeg tænkte bare Stegte grønne tomater, da jeg så det første gang… det var dog en solid omgang husholdningsfilm, men altså… ;-)