Min nye hverdag er startet. Jeg er mødt ind på arbejde til direktør-tid. Langsomt er jeg vågnet, har badet og hygget med kaffe, inden jeg endelig har gjort mig klar og er mødt ind her på Indkildevej.
Der var ikke nogen her, der syntes, at det var en særlig dag. Bare en hverdag. Altså med undtagelse af mig. For mig er det en helt særlig dag. Det er min første arbejdsdag på mit nye job. Jeg har ikke forstået det endnu, men det er jo sådan, det er. Min fremtid ligger her og jeg elsker at være her ♥
Tænk at jeg får lov til at beskæftige mig med noget af det, der har givet mig endnu større livskvalitet, ro indeni og en daglig glæde. Tænk at min læge har startet alt det her, da jeg fik en alvorlig stress og hun foreslog mig at genoptage strikkeriet …
At strikke gjorde, at jeg fandt Liselotte igen. At strikke gjorde, at jeg kunne sidde stille, finde ro og endda i glimt samle tankerne, da jeg havde det allermest dårligt. Al min strik gjorde, at Kenneth havde øje for det allerførste og gode tilbud om lækkert garn og tog chancen, købte det og var i gang og nu sidder jeg her på min første arbejdsdag som fuldtidsansat hos Garnudsalg.
Det havde jeg ikke lige set komme. Hvis jeg havde, havde jeg slet ikke kunnet vente …
26 kommentarer
GitteG
31. juli 2014 at 14:38tillykke med den nye virkelighed – det lyder pragtfuldt – held og lykke til
Helle
31. juli 2014 at 11:06Tillykke – det lyder jo rigtigt dejligt at kunne få lov til at gøre sin store interesse til sit arbejde. Og man må da sige, at I har arbejdet hårdt for at få Garnudsalg til den succes, det er idag. Jeg glæder mig til at kigge forbi, næste gang vi er i “nærheden” – Mors er det nærmeste ;-))
Liselotte
31. juli 2014 at 09:47Det er bare SÅ dejligt og jeg glæder mig sådan til, at jeg for alvor kommer i gang med alle de ideer, der ligger på lur på hjernebarken :-)
FRØKEN LARSEN I/S
31. juli 2014 at 09:06Hvor ER det bare dejligt for dig, for Jer, for os alle…
Rigtig god arbejdsdag og held og lykke med fremtiden.
Pssst…vi var nok nogle stykker, der havde luret den ;0)
Kh. Lene.
Camilla
31. juli 2014 at 08:31Kære Liselotte
Det må være en sand drøm! Hvor er jeg glad på dine vegne!
Stort tillykke!
Landbokonen
31. juli 2014 at 07:49Jamen, tillykke med det nye job da. Det er pussigt hvad som leder til forskeelige menneskers strikkelyst. Men jeg tror generelt at den meditative effekt af håndarbejde er eftertragtet, det gælder også for mig.
Helle
30. juli 2014 at 23:25Tusinde gange tillykke til dig og Garnudsalg.dk
Jane
30. juli 2014 at 22:37Stort tillykke. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at arbejde med sin hobby dagen lang. Nogen gange lykkes det hele bare.
Lene Schrøder
30. juli 2014 at 18:42Kære Liselotte. Dejligt for dig at få lov at lave noget du brænder for. Det gjorde du også for dit gamle arbejde og du derfor var så eftertragtet. Men det sled dig og dine arme. Håber du nu får mere fred for smerter. Glæder mig til at se den nye butik og dig der. Håber at resten af sommeren bliver god for dog også.
Eva
30. juli 2014 at 18:16I kan godt tillade jer at klappe jer selv på ryggen, – tænk hvad I har sat i gang både for jer selv, og så sandelig også for os andre.
Anne
30. juli 2014 at 17:49Ella skriver det så smukt og rigtigt…så jeg tilføjer bare lige, at jeg håber de modtog dig med morgenbrød, blomster og åbne arme :-)
Jeg glæder mig til at se butikken på Indkildevej…mon ikke snart Eddie skal til møde hos Louis Nielsen…der ligger på samme vej…det er godt nok smart ( for mig) :-)
Grete
30. juli 2014 at 17:20Sikke et eventyr, og jeg har fulgt din blog det meste af vejen. Dejlige lyse historier, kan der aldrig fortælles for mange af. God vind, held og lykke, men det behøver du ikke, for jeg tror, du ved, det er rigtigt…
Helle K.
30. juli 2014 at 15:49Hjertelig tillykke med dit nye arbejde :) Hvor er det skønt, at du er havnet lige netop der, hvor det gør dig allermest glad.
Dorte
30. juli 2014 at 15:35Hvor er det altså bare skønt at læse om drømmen der bliver til virkelighed. Stort tillykke med første arbejdsdag, håber det er en skøn en af slagsen.
Sylvia
30. juli 2014 at 15:19Den som venter på noe godt, venter ikke forgjeves……
Jane
30. juli 2014 at 14:43Rigtig god fornøjelse på din første dag i drømmejobbet. Din glæde smitter helt om på den anden side af kloden.
Dorthe lige om hjørnet
30. juli 2014 at 14:39Åh hvor må det være dejligt. Rigtig meget tillykke med det og nyd det :-)
gittesp
30. juli 2014 at 14:32Hvor ér livet dog ind i mellem forunderligt.
Det er så skønt når det går det rigtige vej – og det ser det bestemt ud til at gøre for jer nu her.
Al mulig held og lykke til dig i dit nye arbejdsliv :-)
Catarina
30. juli 2014 at 14:24Det er bare SA fantastik for dig at kunne arbejde med det du elsker uden at risikere at få en dårlige skuldre eller albuer. Endnu engang tillykke med det og ha’ en god første arbejdsdag Liselotte. :-D
Karin Abildhauge
30. juli 2014 at 14:18Ønsker dig hjertelig tillykke med jobbet. Vidunderligt at gøre en fritidsinteresse til ens levevej.
Knæk og bræk til jer begge.
Må snart forbi :-)
Jill
30. juli 2014 at 13:53Iiih, det glæder mig at læse sådan en succeshistorie! At arbejde med dét, man elsker. Noget, som jeg ikke troede, var muligt for mig. Engang. For det “lød for let”. Og det var “for nemt”. En luksus, som kun var de færreste forundt. Men nej, det er da sådan, det bør være for os alle sammen! Det fandt jeg – heldigvis – ud af ved at lade mig inspirere af mennesker som dig. Tillykke med dit nye job – og din første arbejdsdag :-)
Ella
30. juli 2014 at 13:27Hvor er det en lykke, at I begge er kommet på den rette hylde. Det har været så spændende at følge fra den spæde start med en smule garn, og nu hvor I har en stor og smuk butik. Skabt af flid, dygtighed og entusiasme og ikke mindst kreativitet.
Hjertelig tillykke med det nye liv. Jeg glæder mig med jer :-)
Fríða
30. juli 2014 at 13:23aaahhh, det lyder bare så rigtigt, som om “naturligvis skal det være sådan, hvorfor så vi ikke det noget för?”
lykke til!
kh.fra Island
Frida
Liselotte
30. juli 2014 at 13:15Rigtig god første arbejdsdag. Hvis du nogensinde skulle mangle en vikar, ja så vil jeg da gerne træde til. Så skal de andre heller ikke vænne sig til et nyt navn. Held og lykke med det hele.
/many
30. juli 2014 at 12:58– og er der nogen, der fortjener det, er det dig. Og jer <3
Erika
30. juli 2014 at 12:56Kære Liselotte, hvor er det bare dejligt for dig og for jer. Jeg kommer snart og besøger dig på din nye arbejdsplads, for min Ellen har fået en yndlingsfarve, og det er lilla. Og lige præcis lilla er jeg altså ikke lagerførende i, så vi må lige supplere lidt. :-) Hav den dejligste første arbejdsdag.