Markedsdag i Issigeac

Vi har haft en helt igennem vidunderlig ferie denne sommer. For mit vedkommende har det været en af de bedste, jeg nogensinde har haft og det handler ikke om andre end mig. Indeni er der ro og glæde og den slags giver overskud til intens nydelse, så lige præcis evnen til at nyde, har været min trofaste følgesvend gennem de mere end tre uger, vi har været af sted.

Ferien kunne for mit vedkommende sagtens være forlænget. Den var ikke én dag for lang. Tværtimod. Det var som at komme hjem, da vi landede i huset. Der er noget nemt og bekvemt, trygt og godt ved at køre en tur, man kender, gennem landskaber, man genkender og glæder sig over. Det er rart at ankomme til noget, man allerede er fortrolig med.

Måske har vi ikke haft verdens bedste vejr. Det havde I jo. Vi havde regn og kulde. Specielt den første uge var præget af noget, der i mistænkelig grad mindede om starten på et efterår og ikke juli måned i Frankrig, men hele det sydlige Europa har i år været ramt af dårligt vejr, for at vi til gengæld har haft en eminent sommer i hele Norden. Det skal man jo ikke klage over og jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi har en af de sjældne, varme-intense somre i Danmark.

Vi brugte tiden med regn og kulde til at køre ture i landskabet omkring os. Vi spiste frokost og aftensmad i småbyer langs landeveje så smalle, at man holdt vejret, når biler skulle passere hinanden og vi fik set alt det, vi ikke orkede at se sidste år. Alt i alt et rigtig godt bytte for lidt regn, er vi enige om og sommeren kom jo!

Hanne og Preben kom også. Vores dejlige, impulsive venner, som havde fået ny bil ugen før og endelig havde køretøj, der snildt kunne forcere det sydlige Europa bad om forslag til feriedestinationer og et af forslagene jeg sendte dem, var et skønt sted lige udenfor Issigeac. De slog til, pakkede børnene i bilen og kørte af sted, så de ankom sidste lørdag. Søndag aftalte vi at mødes på markedet i Issigeac og som aftalt, så gjort…

Markedet i Issigeac er skønt, hyggeligt og helt igennem fantastisk. Faktisk er det nok det marked af alle, jeg bedst kunne lide og jeg har været på en del, skal jeg hilse og sige.

Markedet her er specielt, fordi rammerne om det er skønne. Den lille tætbyggede bykerne er rammen om et livligt og varieret marked og når man går gennem de gamle middelalder-gader og -stræder, føler man sig næsten hensat til en helt anden tid.

I Perigord-regionen er man blandt andet kendt for flettede kurve. Det ses på markedet i Issigeac, hvor der sidder mange kurve-flettere og udstiller deres hjemmegjorte og utroligt smukke kurve, mens hænderne er flittigt beskæftiget med endnu en. Kurvene var en blanding af hverdagens praktiske opbevarings- eller indkøbskurve og de kunstfærdige produkter af en talentfuld og legende håndværker, så der var nok at se på og håndværk fascinerer mig, så jeg brugte tid på at beundre de ferme flettere.

Jeg var fristet af mange af kurvene. Jeg kiggede både her og der og jeg beundrede så mange, at jeg til sidst løb kurve-blind væk. Jeg kunne slet ikke vælge og opgav.

Markedet byder på alt mellem himmel og jord. Der er mange boder med lokale produkter såsom honning, pølse og oste, vin, frugter og hjemmesyltede hvidløg for bare at nævne et par eksempler. Der er boder, som sælger mad produceret af lokale råvarer og selvfølgelig kan man købe pandekager, som er en absolut favorit på egnen her.

Vi satte og på en charmerende og intim bar på byens hovedgade, hvor vi ventede på Hanne og Preben og pigerne. Vi skulle ikke vente længe, inden vi kunne uddele kram og nyde deres gode selskab.

Efter at have drukket koldt, gik jagten ind på proviant til de nærmeste dage og det er ikke svært at finde den slags på et marked, der bugner af frisk frugt, grøntsager, ost, pølse og oliven. Et marked, hvor der sælges friskbagt brød og pandekager to-go. Et marked, som var befriende fri for alt for meget skrammel, men til gengæld oser af stemning og gav plads for små pauser, smagsprøver hvor man kom frem og endda mulighed for små afstikkere ind i gyder, hvor stilheden var en lise for en overstimuleret sjæl.

Vi spiste et beskedent, men fantastisk måltid hos Hanne og Preben. Det bestod i al sin enkelhed af brød, pølse, ost, tomat og syltede oliven og hvidløg. Bagefter var vi på opdagelse i baghaven til deres sommerresidens og vi sluttede dagen med at køre hjem til os og dykke i poolen, drikke rosé og grine, så vi fik ondt i maven.

Vores dage var sådan. Impulsive og fulde af det, vi elsker. Grin, god mad og nærvær. Du forstår nok, at jeg sagtens kunne forlænge ferien, ikke? :-)