På vej ind bag alting og mod verdens ende ligger dette smukke pigeonaire eller dueslag, som vi ville kalde det på dansk. Dem er der mange af, hvor vi er. Faktisk skal gårdene ikke være voldsomt store, før de har et af de smukke, firkantede dueslag, som er så typiske for denne egn.
Her på egnen lever de, der lever på landet, vist både meget traditionelt og typisk af det, man har levet af i århundreder herude i det agronomiske Dordogne; fjerkræopdræt, kvæg- og grisehold, foie gras, valnødder og naturligvis Périgord-trøflerne, som kan købes overalt hernede. På en markedsdag vil du typisk finde trøfler og foie gras ved mere end én bod og mon ikke Anne og Kenneth skal forsøge sig med i hvert fald trøflerne i år? Jeg tror det.
I morgen er det markedsdag i Bergerac. Jeg tror, at jeg vækker de andre tidligt, så vi kan komme ind og opleve stemningen, inden regnvejret slår til. Jo, det skal både regne og tordne i morgen og det gør ingenting, for måske det kan rense luften. Vi har haft 37 grader i går og 35 grader i dag og vi klager ikke, men en solid omgang kortvarig regn, ville ikke gøre mig ked af det.
Denne aften er der faldet tre dråber. Himlen har ind imellem været truende og næsten nattesort, men kun ganske få dråber, har det villet give slip på. Måske i nat der sker noget. Jeg ville elske at vågne til lyden af regn, åbne vinduerne og lade den kølige, velduftende luft fylde soveværelset.
Nå ja… jeg ville være tilfreds med at komme ned under 25 grader i løbet af natten. Tak :-)
2 kommentarer
Helle
19. juli 2014 at 19:56Det. synes jeg, er godt gået, at du ikke klager over 35-37 grader, her har vi idag og igår haft 32-33, og jeg lider, kan ikke ret godt have med det at gøre, men sådan er det nu engang, når man bor i Schweiz, uden swimming pool :-) – trøfler lyder godt, foie gras ikke så meget. Regn og 25 grader om natten, det under jeg jer.
Koselig
19. juli 2014 at 10:26Mektig landskap du viser fram. Frankrike er flott :)