Første pitstop; Ladbergen

Vi er landet i Paradis. Så enkelt er det og alt er ved det gamle, som det gerne skulle være. Kenneth og Oline sover længe. Jeg hygger mig med alt mellem himmel og jord og meget gerne noget strik.

Vi har været undervejs siden torsdag og det har i sandhed været en dejlig rejse med plads til at være langsomme, som vi trængte til. Planlagt var to overnatninger og dage, som var fattige på kilometer, når man ser på vores historie, men det var med velberådet hu, jeg havde planlagt sådan. Vi skulle nyde. Hele vejen. At det ikke kom til at holde stik, havde planlæggeren klart skylden for, for man skal da ikke gentage en dumhed to gange, men gerne blive meget klogere, men mere om det en anden gang.

Her er vi ankommet til Ladbergen, en lille landsby med kun små 6000 indbyggere. Byen er beliggende ganske tæt ved A1 eller E37, som motorvejen også hedder på det strøg. Det tog ikke mange minutter at køre af motorvejen og bevæge os ind gennem smuk, sommergylden og mild natur, for at ankomme til bestemmelsesstedet på mindre en 10 minutter. Turens første overnatning var bestilt  her og efter en solid aftensmad, tog vi en spadseretur gennem den lille, smukke og meget velholdte by, inden vi ville tørne ind og slappe horisontalt af, inden søvnen indhentede os.

Det var den fineste, lille by og meget hyggeligt var der allevegne med små udskænkningssteder og iscafé. Midt i byen lå Das Mühlchen, en restaurant beliggende i sidehuset til det store møllehus.

Restauranten er med i Michelinguiden og derfor ganske velbesøgt, ligesom Alte Wassermühle nu fungerer som kaffe- og værtshus, men desværre havde den ikke åbent i aftentimerne, så kaffe med udsigt ned over møllehjul og å, må vi gemme til en anden gang.

I stedet blev det til en skøn spadseretur gennem en varm sommeraften på en plet på landkortet, vi er glade for at have besøgt. Ladbergen er en virkelig hyggelig by, som egner sig fantastisk til et pitstop på en lang tur ned gennem Europa.

Byen er rolig og man kommer væk fra motorvejen, hvilket er tiltrængt efter så mange timer derude. Tidligere gjorde vi ofte holdt ved tilfældige moteller langs motorvejen, men fremover vil jeg prøve at bestille overnatning hjemmefra, fordi det giver muligheden for at sørge for, at vi kommer ind i landet og oplever andet end biler, støj og os. Her fik vi skønhed, stilhed og ro. Den slags giver fornyede kræfter.

Den lokaler isbar med udsigt til et lille stykke vandkunst og byen kirke, som tydeligvis ligger centrum for alting.

Der er god stemning i Ladbergen. Landsbystemning. Ingen fare på færde, men plads til at være langsom. Det kunne vi lide og da vi vågnede fredag morgen, var vi klar til igen at indtage det tyske motorvejsnet. Nu med fornyede kræfter, som vi fik god brug for, skulle det vise sig :-)