23

Der er dømt pause

Der er dømt pause. Uden den var jeg havnet på svagbørnskoloni og uden at kunne bruge arme eller skuldre. Lige nu er der brug for en alvorlig pause, hvor jeg lige finder ud af, om det er tilstrækkeligt at være god ved bevægeapparatet eller om der skal mere drastiske metoder til. Time-out er kodeordet, så sådan en snupper jeg.

Om et øjeblik venter sommerferien, som jeg trænger så grusomt til og den vil med sikkerhed gøre en forskel med varme, afslapning og masser af kilometer svømmet i de tidlige morgenstunder, hvor jeg nyder at være i eget selskab, mens jeg venter på, at resten af huset vågner, men lige nu og her, har jeg trukket stikket og tolker ikke, fordi det er det eneste sted, hvor jeg kan “spare” på de gentagne bevægelser, som afstedkommer smerter og nætter, hvor jeg vågner og har så frygteligt ondt, fordi jeg har ligget på en skulder eller akavet med en albue. Sikre tegn på, at bevægeapparatet er overbelastet.

Pause

Måske bliver jeg lidt stille herinde, men det er ikke uvilje, men et forsøg på at spare op til igen at kunne leve et helt almindeligt liv med plads på smertekontoen til kaffekopsløft, kartoffelskrælning i små mængder og i ny og næ en enkelt pind på et strikketøj :-)

PS – jeg ved godt, at mange af jer sidder med gode forslag til forskellige tiltag/behandlinger for disse smerter og jeg er taknemmelig for, at I tager jer tiden til at skrive til mig omkring dem, men jeg har slidskader, som er permanente og jeg har 15 års erfaring i at håndtere og behandle disse skader, som dukker op med mellemrum. Jeg har fundet det, som hjælper mig, men tak for omsorgen :-)

Du vil sikkert også kunne lide