10

Himmelrummet over Aalborg

Himmelrummet over Aalborg er vredt til morgen. Trusler fyger gennem luften, men det bliver foreløbig ved dem. Ingen regn. Kun rusk og skyformationer på energisk flugt over sommerhimlen bliver det til.

Skal og vil det regne, vil jeg gerne, at det gør det i dag og ikke i morgen, hvor vi har henlagt en omgang WWKIP (World Wide Knit in Public) til Indkildevej 4A. Jeg glæder mig. Masser af strikke- og hækleglade mennesker samlet om netop det at nørkle kan kun blive en hyggelig og skøn dag. Vi starter klokken 10 og slutter klokken 18, så kig endelig forbi, hvis du er i nærheden :-)

Regn på vej...

I dag venter en af de dobbelte arbejdsdage, jeg holder mig i tiden. Først ud at tolke og bagefter ned og hjælpe de sidste timer i forretningen. Det er sjovt, men det er også – kan jeg efterhånden mærke – krævende. Energien er for nedadgående, men jeg har det sjovt. Jeg er vist bare ikke tyve længere ;-)

Må din fredag blive sådan én, hvor det føles, som var du tyve og fuld af spas :-)

Du vil sikkert også kunne lide