Ikke alle er døde. Der findes stadig en valmue eller to nede i det, der engang var staudebed, men nu mest af alt ligner en ulykke. Vi tænker tanker for øjeblikket, så derfor får det lov til at forfalde og regere, som det passer planterne og der er altså dukket et par valmuer op de sidste dage. De er ikke grimme, så de er en dejlig overraskelse.
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Valmuerne tiltrækker bier i stort antal, så der er altid liv omkring dem. Det er dejligt at sidde stille i solen og bare iagttage det liv, der udspiller sig i blomsternes fascinerende midte. Der er ro gemt i øjeblikke med stille ingenting. Masser af ro :-)
12 kommentarer
Liselotte
2. juni 2014 at 18:09Sådan en lille bi kan jo gøre helt svimmel :-)
Sonja Clausen
2. juni 2014 at 07:36God morgen,
til travle arbejdsbier:-)
Meget smukt foto du har fået taget. Jeg elsker de røde valmuer, havde engang en hel mark fuld af dem, meget smukt.
Hilsner og en god mandag
Sonja
Annemette
1. juni 2014 at 22:21Jeg har en svaghed for valmuer og sikke da en skøn farve dine har ;-)
Tror jeg vil se om sådan nogle fætre kan trives i en krukke, for det er den eneste mulighed jeg har på vores lille altan ;-)
Henkogt Hverdag
1. juni 2014 at 19:13Sikke dog et helt igennem fantastisk billede!
Helle D
1. juni 2014 at 12:12Hvor ER det bare det FEDESTE billede Liselotte!!!!! Jeg er HELT solgt til det!!!!
FRØKEN LARSEN I/S
1. juni 2014 at 09:40FARVEN er da helt vidunderlig.
Naturen er forunderlig. Sikke en sprødhed.
God søndag…
Kh. Lene.
Liselotte
1. juni 2014 at 09:56Naturen ER forunderlig – og god søndag til dig, Lene :-)
Camilla
1. juni 2014 at 09:33Det er da et fantastisk billede Liselotte. Helt magisk med den smukke brombasse i midten. Du er en utrolig dygtig fotograf. Bruger du en særlig linse til den slags billede. En makro linse?
Liselotte
1. juni 2014 at 09:55Tak for roserne Camilla og nej, jeg bruger ikke nogen speciel linse, men bare den, jeg hele tiden anvender, som er lidt stor, lidt klodset, men meget, meget taknemmelig at bruge :-)
Liselotte
1. juni 2014 at 09:25Jeg elsker at lave ingenting og de de små ting, men det har godt nok været småt med tid til den slags det sidste stykke tid. Jeg er begyndt at længes efter sommerferien og det er ikke alt for gode tegn, når jeg begynder at LÆNGES efter den. Jeg kan sagtens glæde mig, men længes jeg, er det oftest fordi, jeg har alt for travlt ;-)
Randi
1. juni 2014 at 07:06Jeg tror, det er vigtigt af og til at have travlt med at lave ingenting. Det er netop i de øjeblikke man får øje på de små ting, man ellers ikke lægger mærke til i farten :-) Dine valmuer er smukke!
Mia Folkmann
31. maj 2014 at 12:56Ja, man finder meget ro, når man laver ingenting og bare kigger på de travle bier og de smukke blomster. Jeg nyder det også, kan du tro. Her har jeg en stor contoneaster, som jeg elsker højt… alene af den grund at den altid er fyldt til bristepunktet med summende bier. Jeg tror, at jeg må have én mere… ;-)