I går var jeg i Ikast for første gang i mit liv. Jeg så en af vejene ind i byen. Og kirken omkranset af grave og den smukkeste allé. Lige overfor fejrede vi en af landets mange smukke, sprøde og sjove studenter. I godt selskab blev vi forkælet og vi nød det.
Kvinden bag al den forkælelse var Anne. Tusindkunstner og mester i forkælelse. Snart med kørekort til Vrads Station, så der er virkelig basis for mere forkælelse og jeg er ikke ene om at kunne nyde. Du kan også. Fra årsskiftet er hun stationsforstander og vil svinge gryder, potter og pander for alle os, som kigger forbi, men i går var anledningen hendes smukke, mellemste datters studenterhue.
Vi nød timerne i godt selskab og da dag forlængst var gået over i aften, pakkede vi bilen og drog tilbage til Aalborg ad snoede, smukt sommerklædte landeveje, mens solen farvede himlen orange og duften af sommer bredte sig i bilen, hvor vi sad og stille snakkede om alt og ingenting, som man gør, når man har kendt hinanden omtrent hele livet.
Jeg sov godt i nat og vågnede tidligt, så jeg har forlængst indtaget dagen. Resten af huset sover. Jeg nyder stilheden og går lidt til og fra mit strikketøj, mens jeg stornyder, at der er tid til det. Jeg lytter ind imellem til Doña Nicanoras Hattebutik, mens jeg drikker kaffe. Livet er godt.
Solen skinner. Søndag ser allerede temmelig godt ud fra min stol. Jeg håber, at din udsigt er den samme :-)
9 kommentarer
Liselotte
26. maj 2014 at 17:51De hvide garner er smukke og jeg havde en skøn dag med strik og afslapning en del af dagen :-)
PS – garnet er en ny angora, der kommer på Garnudsalgs hylder, når vi engang er enige om, at kvaliteten er i orden :-)
Louise
26. maj 2014 at 16:40Hej Liselotte
Det lækre nøgle råhvide garn, der ligger til højre for mohairen, er det fra Garnudsalg? Ah ahh siger det :-)
Hilsen Louise
Ulla Røjkjær
25. maj 2014 at 15:22Åh ja hattebutikken.. Det er en sød fortælling..
God søndag deroppe i Nord<3
Ulla Andreasen
25. maj 2014 at 12:30Dejligt at nyde søndagen, har lige været en tur i Plantorama og købe sommerblomster, som jeg nu skal til at plante. Jeg var også lige oppe at stemme, HUSK DET NU , jeg syntes det er vores borger pligt.
God dejlig søndag til jer.
Jonna Pedersen
25. maj 2014 at 11:31Ikast – min barndoms by! Håber I fik tid til at studere Bjørn Nørgårds kunstværk foran kirken, den er værd at se.
Jeg bor ikke langt fra Vrads og har fulgt Anne kogekunst på hendes blog! Vil reklamere for hende og selv benytte mig af stedet, som ligger i fantastisk smukke omgivelser.
Desværre er der lidt langt til Gug herfra. Jeg ville elske at gramse i jeres lækre garner, håber det lykkes en skønne dag. Tillykke med butikken!
Lene
25. maj 2014 at 10:49Jeg tænkte nok at I var en tur sydpå. Jeg glæder mig til at føre motorcykelføreren forbi Vrads Station til næste sommer :-) God søndag til jer, her har vi en motorcykeltur at se frem til.
Betina
25. maj 2014 at 10:36God søndag til dig og dine :)
strik og sting
25. maj 2014 at 10:30Sikken dog en dejlig weekend og en dejlig start på søndag. Hvad strikker du ? Det ser lækkert ud.
Anette
25. maj 2014 at 10:24Du kan glæde dig så meget til Vrads Station-min morfars bror og svigerinde startede det op efter at banen blev nedlagt og han blev pensioneret som forstander for stationen.Mange skønne minder fra min barndom :-))