Lige inden det blev for sent. Vi skyndte os. Ned i haven og frem med spaden, for der skulle plantes frugttræer. Tre æbletræer og et kirsebærtræ. Der kommer flere til senere. Mindst to blommer. Den ene er en italiensk sveske. Den anden har jeg endnu ikke besluttet mig for.
Lige nu er der plantet Bellida, Cox Orange og Ingrid Marie. Kirsebærret husker jeg ikke, men det er rigt bærende og selv-bestøvende. To ting som er vigtige.
Da vi fik pløjet haven op sidste år, var der ingen anden udvej end at lade det hele lægge om. Nu er der spirende plæne og enorme ubrudte græs-arealer, hvor der før var have-rum skabt af tætklippet hæk i sirligt anlagte rektangler. Det ligner dog en have. En stor én, som trænger til en lille, kompakt og beskeden frugtlund.
Vi mangler arealet, hvor vi engang havde væksthus. Et væksthus, som faldt for orkanen for længe siden. Vi har kigget længe på den hvide plamage og det tomme fundament for enden af væggen. Nu skal der snart males hus og i den forbindelse skal fundamentet lægge ryg til et lille sted med drivhus og krukkehave. Vi er startet. Vi har sat bøgehæk til at omkranse arealet, men det tager tid, inden den slags tager ved og begynder at fylde.
Oskar, hunden med den udvidede ledvogter-eksamen, holder vagt. Det er godt, at vi har ham, så ingen slipper uset ind på matriklen. De bliver hilst hjertelig velkommen i stedet ;-)
Om lidt er der endelig aftensmad. Inde godt. Ude bedst.Vi er nemlig ikke til at slæbe indenfor, når først foråret er her. Vi elsker det ♥
7 kommentarer
Liselotte
28. april 2014 at 18:25Da vi flyttede ind på gården, var her intet andet end en plæne og en forkølet samling gamle frugttræer, så alt vi lige har sløjfet, var vores værk. Nu snupper vi endnu en tur med at anlægge og gøre hyggeligt. På et tidspunkt må vi vel blive trætte ;-)
Frugttræerne og mine rabarber gjorde det ondt at miste, så det er her vi lægger indsatsen denne sommer. Næste år bliver det måske bede og det drivhus, som måske får vente. Lad os nu se… :-)
Alice
28. april 2014 at 17:50Hurraaaaa endelig nogle billeder af jeres hus langt fra:) Det er spændende at se, og den her vinkel har jeg ikke set det fra før selvom jeg har fulgt med i mange år:) I bor da simpelthen skønt.
Trine
28. april 2014 at 13:53Hvor ser det super skønt ud. Kan varmt anbefale et opal blommetræ, hvis du skulle mangle blommeideer ???? Skønne spist direkte fra træet, eller tryllet om i kager og andre dejlige kalorier. Mange hilsner fra Trine
jonna
28. april 2014 at 09:12Har hvad med de nødder du var glad for er de også væk. Ser ellers dejlig med plads til hygge så kan godt forstå du nyder det.
Catarina
28. april 2014 at 06:54Aii, hvor sjovt at I har plantet æbletræer, eller sjovt og sjovt….. men vi måtte vinke farvel til vores sidste år og i går blev stod vi derude i haven og blev enige om at vi ville have to æbletræer, et pæretræ og et blomme eller et kirsebærtræ. Så næste weekend tager vi afsted og vil se hvad der kan fås, måske et æbletræ, hvor der er podet to slags æbler på. Vi får se.
Jeg elsker denne tid hvor livet kan leves i det fri. :-)
Pi@
27. april 2014 at 22:26Skønt med en effektiv dag;) Opal eller Victoria blommer er bare supergode – Vi har et gammelt opal-blommetræ meget rigtbærende, aromatiske og rimeligt tidlige blommer. Victoria blommetræet, vi har, er bare 4 år gammelt og sidste år havde vi langt flere blommer end vi kunne spise. Victoria blommer er store, kødfulde og saftige (også kaldet kopatte-blommer :) )
Venlig hilsen
Pi@
Lis
27. april 2014 at 20:55Foråret er også en skøn tid. Det må være underligt i så mange år at have en lukket have med mange skjul og nu skal i igang med at skabe det igen. Måske det så vokser sig stort,så det er jeres små lunde og huler der om mange år glæder andre, hvem ved ?
God søndags nydning
Kh. Lis