Lørdag, du er min veninde

Godmorgen søde lørdag. Du er så hjertelig velkommen. Faktisk har du været savnet. Jeg trænger til dig og din omfavnelse. Dit weekend-kram.

Hele denne uge har det været lange arbejdsdage. Det har været sjovt, men det har også, hvis sandheden skal frem, været hårdt. Vi har været trætte, når vi er tørnet ind. Vi har været tidligt oppe og sent i seng. I dag sov jeg længe. Jeg vågnede første gang klokken fem, men sov videre og stod først op ved ni-tiden. Ahh …

I dag er dagen uden planer. I dag er der plads til at sørge for, at der kun bliver vippet med de ører, der gider. Der må strikkes på terrassen i solen. Der må spises madder på Feddet. Der må plantes ny hæk, frugttræer og måske en sommerblomst eller to.

Vi er gode til at tage de lange, seje træk. Vi bliver ved til den bitre ende. Vi er gode til at huske, at målet venter forude. Sådan er det herhjemme og lige nu er målet, at generobre Tjørnevang og få skabt de rammer om fritiden, som vi holder af og har forsømt i en årrække, så vi skifter tagrender, rydder hjørner i haven og snakker om, hvilken farve Tjørnevang skal have, når det skal males. Engang var det hvidt…

Ingrid har sendt os endnu flere billeder af Tjørnevang. Tusinde tak for dem :-)

Engang var Tjørnevang virkelig en lille gård ude på landet. Her var ingenting andet end langstrakte marker, grusvej og mødding. Så kom udstykningen og de nye parcellister dukkede op. Der blev bygget små enfamilieshuse ned langs grusvejen og pludselig var Gug ikke længere langt ude på landet, men en bydel i Aalborg. Jeg boede her selv i starten af 60’erne, da Gug i dén grad var i gang med sin forvandling fra land til by.

I dag er alting anderledes, men jeg elsker, at huset jeg bor i, emmer af historier om liv, der er levet. Jeg kan lide, at det har ligget her siden 1863. Jeg maler det ikke hvidt igen. Måske engang får det farven tilbage, men det bliver ikke i min tid på gården. Jeg tænker gråt …

I dag maler jeg ingenting. I dag hygger jeg og nyder, at lørdag gider give et weekend-kram :-)