I går blev slet ikke, som jeg havde tænkt. I går blev intensiv pakning af ordrer fra morgen til hen under aftenen, men det gjorde godt indeni at vide, at vi havde rykket godt igennem i den stak, der ligger inde ved siden af. Vi gav en en skalle. Bagefter faldt vi nærmest om i sofaen og mine fødder gjorde så ondt, at jeg ikke troede, at jeg nogensinde skulle blive i stand til at gå igen. Det er jeg …
I dag er tolkeopgaver et par steder i byen, jeg holder meget af at komme, så der er ingen grund til klage. Jeg ville ønske, at Oskar ikke ville ud hvert femte minut fra klokken 03.47 og frem, for det ville have efterladt mig med en følelse af at være klar, kæk og noget, man kan være bekendt at sende ud i byen, men den hund er altså helt udenfor pædagogisk rækkevidde og derfor verdensmester i at finde uopsættelige ærinder i haven.
Min dag slutter ved havnen. Fem minutter med frisk luft nede ved vandet er, hvad jeg glæder mig til. De, der ved noget som den slags, siger, at det bliver i regnvejr og hvad så? Jeg elsker regn. Jeg elsker, elsker og elsker regn, hvis jeg ikke efterfølgende skal indenfor og sidde indenfor i mit våde tøj, så kom an! Jeg er så klar! Altså i eftermiddag engang. Ikke nu. Hører I?
Må din dag indeholde lige tilpas med regn :-)
12 kommentarer
FRØKEN LARSEN I/S
25. april 2014 at 09:23I forhold til, at jeg havde fødselsdag i går, blev det til ALT for meget regn ;0)
Naturligvis brød solen igennem og den der regn var selvfølgelig beregnet som grundlag for det græs, der bliver rullet ud i haven i dag. Helt klart – eller også var der andre, der var født på denne dag. :0) Hmmm.
Kh. Lene.
Liselotte
26. april 2014 at 10:14Tillykke med forsinkelse, Lene, men jeg er sikker på, at uanset regnen, så havde du en dejlig dag :-)
Liselotte
25. april 2014 at 07:11Det blev da bare til alt for lidt regn og alt for lidt havn i går. Til gengæld blev det til pakning langt ind i aftenen, men sådan kan tingene ændre sig og det er vel sådan set også helt i orden :-)
sole
25. april 2014 at 00:41Er helt med mht regn….. mange gange har jeg fået at vide, at jeg er tosset – men så er vi da to ;-)
Lis
24. april 2014 at 12:17Du må gerne få regnen til at blive oppe nordpå. Så nyder jeg den grå og triste himmel og den friske luft på Kolding Havn.
Ønsker også dig en skøn dag med tilpas af alt.
Kh. Lis
frksnupp
24. april 2014 at 11:26Udenfor pedagogisk rekkevidde, den traff godt på flere hunder (og noen mennesker) jeg kjenner ;) god dag i regnet! Min garnpakke fra dere ble hentet på posten i går, og jeg gleder meg til å sette pinnene i det!
Henkogt Hverdag
24. april 2014 at 10:05Så fint skrevet.
Håber du får din eftermiddagsregn. Her har vi morgenregn, hvilket nu også er helt hyggeligt :)
Bettinna
24. april 2014 at 09:46Tak for endnu en stemningsfuldt tekst. Jeg deler ikke din glæde for regn, men jeg prøver at forbedre forholdet :-)
Ulla Andreasen
24. april 2014 at 09:15Vi skal have afslutning i vores strikkeklub i eftermiddag, så jeg er godt tilfreds med lidt regn,
Jeg kender det fra vores 2 hunde, de kan også godt finde på at skulle ud midt om natten, heldigvis skal jeg ikke op og på arbejde.
God torsdag til alle.
Pernille
24. april 2014 at 09:07Regn er skønt. At danse i sommeregnen, eller blive drivvåd på vej hjem, og vide at hjemme venter varm the og tørt tøj.. Og nej, jeg er heller ikke så vild med at skulle bruge dagen i vådt tøj :)
God fornøjelse på havnen.
Ulla Røjkjær
24. april 2014 at 09:02Stille regn må der være, men ikke styrthamrende pjaskende regn. Ikke i dag hvor jeg skal gøre storstaden usikker sammen men en gammel veninde.. Andre dage hvor jeg kan indtage Kaffehuset og regnen trommer på tag og vinduer er det så meget i orden…. men ikke i dag:0)
Helle K.
24. april 2014 at 08:03Har du overvejet en hundelem i døren? Min bror har sådan en til sin hund, men jeg skal ikke nyde noget, så har jeg mudder direkte fra haven og ind i sengen (min brors hund sover ikke i sengen).
God dag til dig – i den stille regn.
Det lyder godt nok vildt med alt det garn i pakkede, hvis man sådan prøver at forestille sig det i en bunke.