Jeg har været oppe nogle timer. Gode fire for at være præcis. Det er forår og lyst udenfor, så det er intet problem at springe ud af sengen, når solen står op.
Jeg har drukket kaffe, badet længe, forkælet vinterhuden med rigelig krops-olie, ryddet lidt op, været på barfodsvandring ude på terrassen og vækket Kenneth, kun for at iagttage ham falde i søvn igen og hvorfor ikke? Jeg har stornydt denne sidste feriemorgen, hvor jeg varmer op til strikke-gæster senere.
Jeg har også været i Svenstrup efter et par trætte, unge mennesker. De havde LAN i nat og spillene havde stjålet deres humoristiske sans. Jeg elsker at hente og køre hjem, for de er så sjove, når de er over-trætte.
Jeg har været forbi bageren, så nu er der bondebrød til bønderne. Solen skinner og der er absolut ingen grund til klage …
Jeg har fået plantet oliven-træerne, som manglede omsorg. Jeg har fået plantet og placeret Olines palme indenfor på Feddet.
Jeg har fundet nye og skønne strikke-projekter. Flertal. Goodwill i en smuk, blå farve og Levenwick i lækker, rå og økologisk uld med en mohair ved. De skal begge luftes i løbet af dagen, hvor feddet gerne må genlyde af glade kvinder.
Påsken har været god ved os. Vi fik ikke de gæster, som ellers havde annonceret deres ankomst, men i stedet fik vi styr på så mange ting, at det føles helt rigtigt, at arbejdsugen starter om et øjeblik.
Om et øjeblik er der en enkelt aftale, inden jeg for alvor kan skyde dagen i gang med strikketøj og dovenskab. I dag er der hyggestrik i selskab med skønne kvinder på programmet. Det skal blive så godt :-)
11 kommentarer
... og så lidt af ingenting, tak af Slagt en hellig ko
23. april 2014 at 08:33[…] ← Hyggestrik på en mandag […]
Lissy
22. april 2014 at 21:29….ville også gerne strikke dem begge to, men de er desværre på engelsk, men lækre er de…
Pernille
22. april 2014 at 12:11Strik e godt selskab på en påskemandag er slet ikke ringe. Jeg ved det, jeg var der også :)
Tante T
21. april 2014 at 21:21Dine ord og billeder, giver mig en tiltrængt følelse af ro. Hvor ser Feddet dog skønt ud :) Håber I har haft en rigtig hyggelig strikke-dag…
sole
21. april 2014 at 18:15Skønne eftermiddagsplaner og sikken produktiv morgen. Kender godt det med de der grumme spil, der stjæler humor ;-)
Lene
21. april 2014 at 16:47Jeg håber I får så god en eftermiddag. Jeg endte med overarbejde, og da jeg så det gode vejr, da jeg kom undefor tænkte jeg på Feddet og dejlige kvinder :-)
Helle K.
21. april 2014 at 15:14God fornøjelse.
Lona
21. april 2014 at 12:10Det lyder som en perfekt påskemandag {;o) god fornøjelse!
Sidsel
21. april 2014 at 11:59Hvor ER Feddwet dog blevet godt!!! Total lækker. Du har en supersans for indretning. Jeg gad godt at knitte et par masker der! Glæder mig til at se jeres nye lager- Det kunne være sjovt med en strikkeaften der.
Jeg er ved at pakke… Skal til Læsø i morgen på mit nye job. Huset har ingen varme og heller ikke vand. Vandet kommer og så må jeg satse på sol:-))
God strikkedag.
Anne marie
21. april 2014 at 10:45Det ser så dejligt ud i jeres ude livs hus. Jeg ville ønske jeg eget sådanne et sted, for så ville jeg være der det halve år. Have en god og hyggelig sidste dag her i påske.
Randi
21. april 2014 at 10:16Hvor ser der bare skønt og hyggeligt ud på Feddet!