Jeg er fortsat i gang med oprydningen. Den helt store endevending. Foreløbig er der båret 10 store sække ud fra soveværelset. Jeg har kasseret med hård hånd. Ikke fordi tingene fejlede noget, men fordi jeg gerne vil overskueligheden og ro, hvor forstanden bor.
Alle tingene får en chance for nyt liv andre steder, så det er ikke spildt, men godt for både mig og forhåbentlig nogle andre, som kan se glæden ved tingene, ligesom jeg har kunnet. Om lidt nærmer jeg mig bunden af tøjskabet. Sko og støvler er sorteret.
Forude venter bogskabet. Det kæmpestore og meget fyldte bogskab, som rummer en stor samling af mine bedste oplevelser. Vi er rejst ind i det nye årtusinde og jeg ved godt, at det meste kan fås og lånes i digitalt format, men der er noget fantastisk ved papir, som jeg ikke helt har evnet at slippe endnu. Jeg må tilbage og finde plads til alle mine skønne ord.
Det bliver så godt. Så utrolig godt :-)
18 kommentarer
pernille henriksen
16. april 2014 at 19:10Jeg forsøger at have det princip, at jeg kun gemmer bøger som jeg vil læse/slå op i, igen. Indimellem gennemgår jeg hele bogsamlingen og lægger nogle stakke fra…. de ligger så på en bænk i entreen, så gæster af huset kan forsyne sig med gratis læsestof. Resten ryger til genbrug. Var en overgang aktiv i en verdensomspændende bog-genbrugs-forening (kan ikke huske navnet), hvor man lagde bøgerne forskellige steder… i toget, i prøverummet, på pizzariaet osv. Og så håbede at bogen ville blive fundet og læst igen. Man kunne registrere sin bog på nettet og sætte en label i, så finderen kunne se, at bogen var gratis og gå ind på nettet og registrere bogen.
God arbejdslyst med oprydningen!
Liselotte
17. april 2014 at 12:06Gid jeg kunne, Pernille… ;-)
Liselotte
14. april 2014 at 07:32Vores soveværelse er pludselig dobbelt så stort. Det kan vi lide :-)
Tina - omme i London
13. april 2014 at 23:49Jeg er simpelthen sikker paa mit kluns formerer sig i mit skab, men desvaerre aldrig til noget jeg lige stod og droemte om at finde. Jeg synes jeg rydder ud jaevnligt og aldrig koeber noget, men oehhh… skabet siger mig noget andet. Jeg ELSKER orden, men for hulen hvor er det meget nemmere at faa et sted gjort rodet!
Connie // Larsens Blog
13. april 2014 at 19:59Jeg har ryddet op og ud i klædeskabet … og kælderrummet for 14 dage siden … sikke en lettelse OG tilfredsstillelse :-)
Anette M.C
13. april 2014 at 19:39Det må være forårets komme-min mand rydder op,som jeg aldrig har oplevet det.Tøj,bøger mm.:-))
Joan Rudbæk
13. april 2014 at 19:20Endnu engang tak for inspiration, Liselotte.
Var pudsigt nok igennem eget klædeskab i går! To store poser blev fyldt – med tøj, der var for småt. Egentligt har det udover orden givet ro. Nu ved jeg, at det tøj, der er tilbage i skabet, passer. Og min tidligere lidt naive “ungdommelige” tro på, at formerne nok engang vendte tilbage til oprindeligt udgangspunkt med behov for at gemme ALT tøj – er nu erstattet af erfaring, klarsyn og accept. Det er egentlig ganske herligt, selv om jeg udmærket ved, at færre kilo sikkert ville betyde en forskel. Det bliver, når jeg orker!
Fortsat god søndag og også god påske.
Lene
13. april 2014 at 18:56Du giver ny næring til mine planer om at starte et sted og se hvor meget jeg når inden påsken, tak :-)
Lone Veggerby
13. april 2014 at 18:08Jeg har fået tømt halvdelen af kælderen, så er klar til tur på lodsepladsen i morgen. Om lidt gennemgår jeg kasserne med tøj igen for at få reduceret lidt, og så tager jeg lige de sidste gemmer i klædeskabet, så jeg er sikker på at komme af med så meget lort som muligt i morgen. Det er nu skønt:-)
Liselotte
13. april 2014 at 17:38Det bliver bare SÅ dejligt :-)
FRØKEN LARSEN I/S
13. april 2014 at 17:12Det er nu godt at holde ved gamle dyder…;0)
Kh. Lene.
Ella
13. april 2014 at 17:02Det smitter det skidt, jeg er også angrebet af trangen :-)
Jeanette
13. april 2014 at 17:00Jeg elsker simpelthen også fornemmelsen ad at have en bog i hænderne, og jeg kan simpelthen ikke forestille mig at jeg nogensinde overgiver mig til elektronikken på det område (selv om fremtiden er svær at spå om)
Dorthe
13. april 2014 at 16:26Der er intet som kan slå ægte gode store romaner med forskellig indhold af pinden, selv ikke i en digital tidsalder….
Berit
13. april 2014 at 16:23Det er rigtig godt for sjælen at få ryddet ud i gemmerne.. Hvis jeg jeg vidste hvilken der var din lokale genbrugsbiks, ville jeg dog nok tage et smut forbi, er sikker på at der er gode sager i mellem.. Og så er jeg i området i næste uge.
Rigtig god påske til dig og dine..
Doris Kay
13. april 2014 at 15:52Stor respekt – så dejligt når du er færdig
God søndag og tak for siden din
Anne Stange
13. april 2014 at 15:49Sådan noget er så godt at få gjort. Især når det er overstået.
Hyg dig med det og husk gode pause med kaffe og en pind på det igangværende…
Signe
13. april 2014 at 15:47Dejligt med al den orden. Har i mange år forgæves forsøgt at forklare min mand, som ikke er det store ordensmenneske, at man har brug for orden omkring sig, når man har kaos i hovedet. Eller risiko for at få det ;) I det hele taget bare dejligt med luft og plads.
Og så har jeg det som dig med papir – elsker al den teknik, der findes, men elsker mine bøger højere og vil til enhver tid hellere sidde med en bog i hånden end at læse på min ipad. Selvom det er smart. ELSKER duften af en (god) bog :)
Er i øvrigt ved at læse din blog igennem for Frankrigs-indlæg. Tror, vi har besluttet, at turen går dertil næste år. Har aldrig været der… Vi kører også selv, og jeg ved jo, der er masser af inspiration at hente hos dig. Man må jo være i god tid med planlægningen ;)
-Signe