Vi bor på Gugs ældste gård. Den er bygget i 1863 og altså præcis hundrede år ældre end både Kenneth og jeg. Engang ejede den jord så langt øjet rakte. Engang var her marker med afgrøder og græssende kvæg, hvor der i dag er motorvej, villakvarter og supermarked. Engang var her stald, hvor der i dag er lejlighed og Garnudsalg.
Engang var der pandeplader på taget og dyr i staldene. Engang var der en stor elm på gårdspladsen. Engang var der en støvet jordvej, hvor der i dag er asfalt og fortov. Engang var her gartneri, for Gug var et sted, hvor gartnerierne trivedes. Der er spor af dem endnu.
Engang var der nylig udstykket til parceller og nye hække skød op sammen med små en-families-huse med tydelig reference til det årti, de blev bygget i, nemlig 50’erne.
Tjørnevang en sommerdag i 1954. Jeg knus-elsker det billede og det får hæderspladsen som minde om, at der var engang.
Sidenhen blev vejen asfalteret, huse bygget færdig, familier etableret og en skønne dag, mange år senere, kom vi forbi og forelskede os i stedet.
Nu var gården ikke længere hvidkalket, men rød. Vinduerne var skiftet ud med de oprindelige, små-sprossede med buede ruder. Stalden var renoveret og forvandlet til en separat lejlighed. Elmen stod endnu på gårdspladsen, men det skulle ikke vare mange år, før den måtte fældes. I stedet er her siden vokset en smuk, livsduelig kastanje på samme sted. På gårdspladsen ligger i dag piksten og omkring træet er der i dag en kraftig og smuk hæk af buksbom.
Huset har forandret sig meget, men jeg kan sagtens genkende det på billedet ovenfor. Jeg elsker det billede! Det er helt nyt for mig. I går kom en kunde forbi Garnudsalg og hun havde dette foto med, som hun forærede til Kenneth. Hun har også boet på Tjørnevang.
Kære dig, som jeg desværre ikke kender navnet på, tusinde tak for at forære os dette foto. Det minder mig om, at huset her rummer mange levede liv og mange historier. Det kan jeg godt lide :-)
25 kommentarer
Pernille
16. april 2014 at 15:20Jeg elsker historie forbundet til steder jeg kender, bor og bevæger mig på. Det er en smuk gestus at give jer et billede af det der var engang og ville jeg have ønsket for dig at du kunne have fået lidt mere af historien med :)
Liselotte
17. april 2014 at 11:40Er interessen der, kan man jo selv grave lidt dybere :-)
Ege
8. april 2014 at 18:19Ved henvendelse til Dansk Sprognævn om stavemåden for disse sten (pigsten eller piksten), fik man dette svar: “Vi er ikke så sarte, at vi ikke kan stave det med k!” :-)
Liselotte
8. april 2014 at 19:01Jamen det staves da også PIKsten, Ege. Jeg plejer sandelig også at gøre en dyd ud af netop K’et, så det er så absolut min indre nonne, der har stavet for mig i går ;-)
Jeg retter PRONTO ;-)
Annie Hartvig
6. april 2014 at 15:21Fantastisk at se det FOTO, for os kunder som kommer ned ad Tjørnevej i rask trav og kun med garn i hovedet ;-)
ikke til at forstå der har været et liv FØR og UDEN GARNUDSALG ;-)
god søndag
Liselotte
6. april 2014 at 16:47Jeg kan godt huske tiden før Annie. Der var færre papkasser på min grund, men heller ikke helt så hyggeligt, som her er nu om fredagen :-)
Liselotte
6. april 2014 at 11:30Det er så fantastisk med huse, for de rummer så mange historier og fotos af dem er med til at underbygge de liv, der har levet bag vægge og mure. Jeg er meget glad for dette foto. Jeg synes, at det er sjovt at se, at huset er så forandret i dag :-)
Tante T
6. april 2014 at 07:39Jeg elsker når mennesker kan fortælle, de historier husene ikke selv kan fortælle. Hvis du forstår. Jeg bor selv på en gammel gård, og heldigvis er både hus og omgivelser foreviget gennem tiderne (ofte sammen med de mennesker der levede her i huset). Jeg kan godt forstå du er glad for det billede :)
Tina - omme i London
6. april 2014 at 01:53Hvor var det vel nok betaenksomt gjort og sikken et skoent billede!
Anne
5. april 2014 at 18:45dejlig gave at få, der er intet så skønt, som at kende (lidt) sit hjems historie :-) Pandeplader, det ord kender jeg slet ikke, er det, det samme som et bliktag ?
god lørdag til jer i Gug :-)
marianne bentzen
5. april 2014 at 16:41Ja sikke dog en sød kunde (dem tror jeg, at I har mange af). Vi havde nogle gode venner, der boede i Gug, de er desværre forlængst borte, men havde vi haft dem, ville vi selv være kommet forbi og hente mit garn, men ak de tider er længst forbi!.
Kh Marianne
Lene
5. april 2014 at 13:51Hvor er det en smuk tanke at tænke på jer og også gøre tanken til handling. Jeg håber at kunden læser med her og opdager hvor meget I skønner på den gave. God lørdag til jer på Tjørnevang :-)
Jette Marie
5. april 2014 at 13:08Jeg sidder med slægtsforskning, et er tal og datoer men det der giver liv er alle fortællingerne og historier om slægter. Vi har tit snakket om at et hus skulle have sin egen dagbog. Tillykke med dit billede. God lørdag
Aya
5. april 2014 at 13:32Sikke en kærlig og betænksom gave, som glæder hele tre mennesker.
Ella
5. april 2014 at 12:40Sikke en fantastisk gave. Det er forunderligt at kende historien om sit hus. Hvordan det så ud, hvem der boede der, osv. Billedet er taget få år før jeg besøgte dit hus – det var sikkert i 1960/61 og da oplevede jeg det som. Herskabeligt. Måske var det et sognerådsmedlem der boede der.
Kirsten
5. april 2014 at 11:45Det er spændende med huse, der har historier gemt i sig. Vores har været styrtet sammen under 2. Verdenskrig, da der faldt bomber i den del af Randers, der ligger syd for Gudenåen. En historie som ældre beboere i Randers stadig kan tale om og som kan give yngre perspektiv på verden.
Liselotte
5. april 2014 at 11:31Jeg er utrolig glad for det billede :-)
Helle D
5. april 2014 at 10:49Hov – jeg læste det som PANDEKAGER på taget! hi hi
Hanne
5. april 2014 at 10:49Skønt billede og dejligt med historien bag. Vi bor også på et lille husmandssted, hvor også min mands forældre og bedsteforældre har boet, så vi har skønne billeder og fortællinger om tidligere tiders liv og gøremål på stedet. Det elsker jeg.
God weekend til alle uanset hvor I bor. Jeres liv og gøremål giver jo jeres sted en historie at fortælle videre til næste generation eller beboere.
Knus Hanne, Hedensted
Helle Gommesen
5. april 2014 at 10:39Dejligt med sådan et billede og historie. Så mærker man lige historiens vingesus. Kh Helle
Randi
5. april 2014 at 10:39Hvor var det sødt af kunden at forære jer det billede, det kan jeg godt forstå, at I blev glade for! Dejligt, når ting og steder har en historie :-)
Fríða
5. april 2014 at 10:28hvor dejligt betænksomt af kunden. jeg bor også i et gammelt hus, fra 1896, og lige her hvor jeg sidder ved mit skrivebord med den bærbare computer var der först stald og senere motorværksted, og der hvor jeg har min stue var laden hvor de havde hö til at fodre dyrene i stalden. jeg synes det er vidunderligt at vi bevarer gamle huse og passer på at historien ikke glemmes.
kh.fra Island
Frida
Mona Elisabeth Pedersen
5. april 2014 at 10:24Det er sjovt lige at kende lidt lokalhistorie om det sted man bor. Underligt at forestille sig at byområdet ikke var der – men selvfølgelig var det ikke det. Nu er jeres hus jo nærmest omringet af by og motorvej, som du skriver. Jeg kan godt forstå I er glad for det billede – sikken en betænksom kunde I der havde :o)
Helle
5. april 2014 at 10:19Skøn hyggelig historie
go weekend
kh Helle
Flesthverdage
5. april 2014 at 10:13Sådan et billede er guld værd – forstår så godt din begejstring for det:-)
Rigtig god weekend!