8

Mandag, du er ok

Ugen starter i den grå, fugtige ende. Tågen hænger tungt og insisterende udenfor mine vinduer, da jeg går op gennem køkkenet. Jeg kan kun ane den, for det er sommertid og igen dunkelt om morgenen. Min hjerne er stadig på stand-by. Nattesøvnen har været forstyrret af et heftigt mareridt, som var svært at slippe ud af og de sidste timer har jeg været vågen med små tyve minutters mellemrum, fordi underbevidstheden tilsyneladende ikke turde stole på, at vækkeuret fik mig op.

Nu er det mandag morgen. Forude venter en arbejdsdag, som starter om ganske få minutter og slutter igen ved ni-tiden i aften. Der skal bruges lidt energi og hjernevindinger for at komme gennem den, så jeg satser på et mirakel. Det er vel ikke for meget forlangt, tænker jeg, mens jeg husker fornemmelsen af at være i jaget og i fare.

 

mandag

 

Dagen lover mig masser af mennesker. Mandag lover mig hænder op, møder, grin og snak. Det er så meget i orden med mig.

Mandag, du er helt ok :-)

Du vil sikkert også kunne lide