Morgen i Köln. Jeg blev bare så glad for, at jeg er eks-ryger den morgen, jeg mødte denne automat. Overfor lå den fineste have med blomstrende frugttræer. Jeg vidste, at jeg uden problemer kunne dufte de blomster. Det er fordi, jeg ikke ryger længere. Verden bliver større uden cigaretter. Jeg kan lide det :-)
God torsdag til dig og må den dufte fantastisk!
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
Amatørfotograf1
27. marts 2014 at 21:45Åh jeg er så enig med deg!!!
Jeg så også slike automater i Tyskland for noen år tilbake, og tankene mine var eksakt de samme!! :)
Hvor lenge har du holdt opp å røyke forresten? Det er deilig å være kvitt den vanen, ikke sant? men de andre lastene mine – de velger jeg å beholde hihi ;)
Susanne
27. marts 2014 at 21:32Som eksryger på attende år, kan jeg kun erklære mig enig. Fortsat god rejse.
Lotte
27. marts 2014 at 20:45Åh ja verden bliver stor, som x-ryger. Men var dog knap så glad for det, den morgen hvor jeg kl 5.30 kæmpede mig på arbejde, kørende bag en GAMMEL diesel varevogn. Den duft oplevelse kunne jeg godt have været foruden.
Liselotte
27. marts 2014 at 17:38Jeg er så glad for ikke længere at ryge. Jeg er virkelig glad for det :-)
Det er min fornemmelse, at de i Tyskland og Frankrig stadig ryger meget i forhold til Danmark. Der er mange rygere allevegne, så automaten var velbesøgt :-)
Ulla Andreasen
27. marts 2014 at 17:30Jeg er og har altid været ikke ryger, jeg kan godt følge dig, det må være skønt nu at kunne dufte alle de dejlige dufte. Det værste ved røg er at det hænger i ens tøj.
God torsdag aften.
Anne Kirsten
27. marts 2014 at 15:10Har netop set nyhedsmail fra Garnlageret:-) Købte for nylig forskelligt ind til lidt af hvert, så glad blev jeg for opskriften på Sommersky. TAK!
Bedste hilsener Anne Kirsten
Helle
27. marts 2014 at 14:08Tog lige mig selv i at lede efter “syntes godt om” knappen !
TAK for din altid gode blog og kloge /inspirerende indslag
kh Helle
Ellen
27. marts 2014 at 11:36Men automaten er på sin vis flot- i al sin effektivitet :-)
Janne Jacobsen
27. marts 2014 at 10:01Jeg er også en glad eks-ryger. Dog knap så glad for de ekstra kilo………
Johnna Maibom
27. marts 2014 at 09:04Men jeg har jo på den anden side heller aldrig været ryger!
Johnna Maibom
27. marts 2014 at 08:55Var i Hamborg i weekenden, – der var cigaretautomater rigtig mange steder. Følte mig sat tilbage til min barndom, hvor vi kunne trække cigaretter, slik, wienerbrød og smørrebrød. Hyggeligt!
Lene
27. marts 2014 at 08:12Godt gået Liselotte, det er sejt at kunne holde sig fra cigaretterne. Her nyder jeg også at være ikke-passivryger :-) God dag til dig
Randi
27. marts 2014 at 08:03Jeg er fuldstændig enig med dig – et rygestop fortryder man ikke :-)