72

Tak er kun et fattigt ord, eller?

Det her kan altså godt komme til at lyde som et surt opstød. Måske er det et surt opstød. I hvert fald giver det mig sådan en lille, sur syden i maven ind imellem og derfor må det vist ud, som sådan en lille prut lige her midt i den bedste sendetid, men…

Jeg får hver eneste dag spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Jeg svarer, når jeg kan og så godt jeg kan. Jeg svarer nogle gange langt, ordrigt og omfattende. Andre gange svarer jeg kort og konkret, men jeg svarer så godt, som dagsformen tillader.

Ind imellem modtager jeg et surt svar retur. Det kunne være fordi, at jeg ikke vil sende en kopi af en strikkeopskrift. Det sker foruroligende ofte. Det kan også være fordi, at jeg ikke kan huske, hvor jeg for tre år siden skrev, at man kunne købe kelim-puder og jeg vælger at bede spørgeren om selv at bruge tiden på at lede, fordi det egentlig er mere relevant, at hun selv leder efter noget, hun skal bruge i stedet for, at jeg bruger den samme tid på at lede efter noget, som jeg efter flere år ikke kan huske, hvor ligge. Måske kan jeg bare ikke hjælpe. Det sker jo også.

Det sker faktisk også, at den, der spørger, bliver glad. Så får jeg en tak retur. Den tak gør mig rigtig glad, fordi den vidner om, at du er opmærksom på, at du har bedt mig om at bruge energi på dig og det er du glad for, at jeg har taget mig tiden til.

Det sker oftest, at jeg råber i vinden…

Det sker oftest, at jeg bruger tid på at lede, finde frem og siden formulere et pænt, fornuftigt svar, som jeg sender ud i verden. Og så ingenting…

Tulipaner

Gad vide om vi har glemt at sige tak? Jeg vil øve mig i at sige tak. Hver eneste gang, der er grund til det, vil jeg sige tak. Jeg ved nemlig, at det gør en glad forskel hos modtageren :-)

Du vil sikkert også kunne lide