Kenneth har støvlerne på, når han tager ud. Og når han er hjemme. Og efterår, vinter, forår og sommer. Altid. Gerne med en god ragsok og også i Provence en skøn sommerdag, for at give et eksempel.
Han elsker sine støvler. Vi andre kan være ved at dø af varme, men ikke ham. Han er tæt med sine Yellow Cab. Meget tæt.
Han vælter ikke i blæsevejr. Han lever på en god, stor fod. Han plejer at købe sine Yellow Cab i en skøn butik i Amsterdam. Han fandt Yellow Cab online og på bud i går.
Det har virkelig lange udsigter med at få ham i en sommersko nu, skal jeg hilse og sige.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
9 kommentarer
Liselotte
26. marts 2014 at 08:29Han elsker sine støvler og har allerede været ude i posten mere end én gang for at tjekke, om de ny-bestilte støvler ikke snart kommer ;-)
Helle Gommesen
25. marts 2014 at 14:03Det er ikke så ringe, at være gift med en mand, der har begge ben solidt plantet på…….øh i et par støvler ;O))) Hvis han kan nøjes med ét par, så må der være god plads til lidt ekstra fodtøj til dig. Win win, siger jeg bare. Kh Helle ;O)))
Ellen Larsen
25. marts 2014 at 13:29Bare han opdager, at sommeren er nær og vi er mange, der gerne vil gå sommeren i møde med “sommersky” :0)
Camilla
25. marts 2014 at 12:52Fantastisk billede! Det er virkelig gældende her hvordan et billede kan sige mere end 1000 ord :)
Det er sjovt med de støvler – hernede synes spanierne jo, at det er det mærkeligste, at vi som det allerførste tager skoene af når vi kommer indendørs. De har også gerne sko på fra morgen til aften. Jeg føler mig nærmest fanget og klemt, hvis jeg har sko på mere end 5 min indendørs :D
Håber I har det skønt!
Donald
25. marts 2014 at 12:33Vis ham billeder af fodsvamp! :)
Bettinna
25. marts 2014 at 12:09Så fedt billede!! Det er en portrætkonkurrence værdig!
Mette
25. marts 2014 at 09:58Det er da det fedeste portræt, jeg længe har set :-)
Annes indfald
25. marts 2014 at 09:30Her er det lige omvendt. Det er sandaltæer fra de første lune dage til det bare ikke går længere!
Men det er jo personen oven over, der tæller.- ikk?
FRØKEN LARSEN I/S
25. marts 2014 at 09:16Altså, de skøre og skønne mandfolk og deres små idéer…;0)
Godt at de HAR dem, vi har jo også vores, ikk`?
Så bliver det aldrig helt kedeligt.
Kh. Lene.