Der var spirende forår i Köln, da vi ankom. Træer var i gang med at folde løv ud og kirsebærtræer, hvidtjørne og forsythia stod i blomst allevegne. Det var skønt og livgivende at lande midt i et forår, der havde forspring.
Vi ankom til en af de lune forårsdage. Det fortsatte ikke sådan og det passede fint, når vi alligevel ikke havde tiden til at nyde ude. Lørdag var et regnvejr kørt i stilling lige over Köln. Vi gik i messe-haller, så vi mærkede det kun på turen mellem haller på vej ind og ud, men vi nød nu alligevel synet af alt det saftigt-grønne og rosa, når vi fik chancen.
Kenneth og jeg boede oppe under taget med udsigt ind over Köln. På syvende etage sov vi i himmelseng og vågnede med kig til himlen.
Mig? Jeg bryder mig ikke om elevatorer og slet ikke dem, der er på størrelse med et kosteskab og klistret til i advarsler, så jeg tog trapperne. Op og ned. Inklusive højdeskræk, u-samarbejdsvillige ben og gennem trappetårn med glasfacade kravlede jeg op og ned gennem skakten og hver gang føltes det ekstra godt, når jeg nåede målet, fordi det var en overvindelse både fysisk og mentalt og sådan kan man finde selv-udvikling på de mest overraskende steder.
I dag har jeg gode ben og buske der grønnes og står på spring i min have. Det føles rigtigt.
9 kommentarer
Deborah
26. marts 2014 at 14:04Jeg husker som en si – indrømmet, men jeg mener bestemt, jeg smed en kommentar omkring dette? Eller tænkte jeg bare på det? Anyway, jeg prøver lige igen! Engang for meget, meget længe siden var hele min familie (far, mor og børn) også i Köln til Messe for noget så dødsenssygt som tandlægeartikler. Problemet var at finde derhen og om ikke andet fik vi se Domkirken ca. 10 gange, for vi endte der, ligemeget, hvad vi gjorde :-) – Indtil en venlig sjæl fik ledt os på rette vej!
Liselotte
26. marts 2014 at 15:30Du tænkte bare på det, for der er ingen tidligere kommentarer med den historie, som jo ellers er ret morsom. Godt en venlig sjæl kunne guide jer i den rigtige retning og så er Kölner Dom nu heller ikke grim ;-)
Nicolai
24. marts 2014 at 11:47Så venter vi jo bare på, at foråret også for alvor kommer til Danmark!
capac
24. marts 2014 at 11:33Husk nu at besøge Kölner Dohm – det er en oplevelse af de helt store…
Liselotte
24. marts 2014 at 11:58Det er det og vi var der også sidst, da vi besøgte Køln. Nu er vi hjemme igen og der var desværre ikke adgang for offentligheden i går formiddag, da vi havde tid til at smutte indenom :-)
Liselotte
24. marts 2014 at 11:18Jeg bevæger mig alt for lidt i hverdagen med det stillesiddende job, jeg har, så trapper er altid en kærkommen mulighed for at komme lidt i gang og så er de en nødvendighed, når man er en elevator-kylling, som mig ;-)
Bettinna
24. marts 2014 at 10:04Tillykke med trappe sejere og at du fik et skud koncentreret skud forå.
Randi
24. marts 2014 at 09:35Jeg har også noget højdeskræk og bryder mig ikke om rulletrapper, så jeg kender godt til den slags udfordringer – men hvordan er det nu, man siger – den, der overvinder sig selv, er stærkere end den, der indtager en hel by – eller noget i den retning :-)
Catarina
24. marts 2014 at 09:30Umm så skønt med et forår som er tidligere igang end herhjemme. Det er faktisk sjovt for lidt sydpå man skal for at foråret er “meget” længere fremme end her. Jeg er heller ikke vild med små elevatorer men til syvende sal…. ja, så havde jeg måske overvejet at hoppe på den alligevel…ha ha ha – som om. :-)
Ha’ en dejlig og glad mandag.