5

Den hvide tornado eller hvordan her igen er til at leve og trives

Onsdag har været ud af fjerene og i gang. Den hvide tornado var forbi. Nu er der skrubbet igennem, støvsuget og flader er tørret af, så samvittigheden igen er ved at have det tilforladeligt. Her trængte sådan. Vi har snydt lidt med den der Ajax…

Ryst en pude

Til mørket

Rengøringen er blevet nedprioriteret til fordel for den nye butik og arbejdet med at klargøre den, så der var virkelig ved at være slemt her. Rigtig slemt. Kun badeværelser og soveværelset fik en tur i weekenden, så det er med stor tilfredshed, jeg nu kan meddele, at resten er fulgt med nu.

Vi trængte sådan til, at vores rammer igen blev rare at være i, så det er skønt at lade døre stå på klem, solen titte ind og vide, at her er rent og ordentligt igen et kort øjeblik.

Tulipaner på en onsdag

Orden

Nu er det tid for de andre opgaver, der venter og så bliver der måske en rest tid til at nyde, at solen skinner noget så lokkende udenfor de vinduer, som jeg ikke nåede at pudse. Jo, den kan lige trænge igennem; solen ;-)

Du vil sikkert også kunne lide