12

En hjerne på vågeblus

Fyraften. Det er bare i orden med mig. Jeg er træt. Brugt og slidt med alt for lidt søvn i bagagen. Og så er der jo aftensmaden. Den der mad, der ikke laver sig selv. Det der projekt, hvor et net med appelsiner bare ikke rækker og der kræves, at jeg tager ud i verden og opfører mig voksent og handler ind til det, vi ikke har fantasi til at beslutte os for, hvad skal være.

Appelsiner

Oline foreslår braiseret lam. Det er ikke så skidt endda, men jeg gider ikke køre ud i den anden ende af byen for at købe slagter-lam. Så tænker jeg, at mindre må kunne gøre det. Noget, som kan købes lige henne om hjørnet. Noget, som vækker glæde uden at kræve meget. Det er ikke svært at lave god mad. Man skal bare have idéerne til den. Det er her, det halter i dag. Min hjerne er ikke-eksisterende. I hvert fald fungerer den kun på vågeblus.

Måske man alligevel kan finde på et eller andet med det der net appelsiner …

Du vil sikkert også kunne lide